Hemmelig kritik
Hvis man ikke vidste bedre, måtte man tro, at det står meget slemt til med menneskerettighederne i Danmark. Hvis man som helt forudsætningsløs læser den seneste rapport fra Ecri, Europarådets kommission mod racisme og intolerance, må man få den opfattelse, at udlændinge nærmest får bank af danske myndigheder. I hvert fald bruger centerchef Niels- Erik Hansen, der er en af leverandørerne til rapporten, frejdigt det udtryk, at der føres en »hårdhændet« udlændingepolitik.
Enhver oplyst dansker og enhver oplyst europæer ved bedre, men visse kræfter har åbenbart en interesse i at sprede misinformation om menneskerettighedssituationen i Danmark, og det kan ikke udelukkes, at en og anden ubefæstet sjæl kunne tage foretagendets ordskvalder for pålydende.
Med til at stemple Ecri-rapporten som noget utroværdigt vås er endvidere det faktum, at Europarådet nægter at oplyse, hvem der har givet de tilgrundliggende oplysninger.
Som begrundelse herfor nævner den danske Ecri-repræsentant, juraprofessor Eva Schmidt, at informatorerne kan komme ud for ubehageligheder, hvis det kommer frem, at det er dem, Ecri har talt med. Og så nævner hun for at illustrere problemets omfang, at det i Rusland og Hviderusland kan være farligt at udtale kritik af myndighederne.
Hermed har den debat vist nået et foreløbigt lavpunkt i saglighed og et højdepunkt i infami.
Debatniveauet er ellers et af rapportens væsentligste kritikpunkter, og her afsløres en tydelig politisk interesse, der ikke har en snus med menneskerettigheder at gøre, men alene har til formål at sværte et bestemt politisk parti.
De ifølge Europarådet hemmelige kilder, som ikke overraskende viser sig at være SOS mod Racisme og Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, har ”oplyst”, at hadske udtalelser fra specielt Dansk Folkeparti har skabt et politisk klima, hvor det har været muligt at forringe vilkårene for minoriteter.
De to ubehageligt manipulerende foretagender har endvidere påstået, at danske medier tilskynder til racehad uden at blive retsforfulgt. Hvad de altså burde, må man forstå.
Efterhånden fristes man til blot med et skuldertræk at konstatere, at en organisation under Europarådet endnu engang farer frem med noget forvorpent, politisk farvet vås om menneskerettighedssituationen i Danmark. Man fristes til med et skuldertræk at konstatere, at det er det sædvanlige slæng af manipulerende skyggepolitikere, der med en gedulgt dagsorden arbejder for at sværte udvalgte dele af det politiske system. Ecri-rapporten anbefaler blandt andet, at myndighederne sikrer en mere positiv tone i medierne fra politikerne, og afslører dermed et noget problematisk forhold til den grundlæggende menneskeret, der hedder ytringsfrihed. Når myndighederne skal sikre en bestemt tone i debatten, er der ikke langt til totalitære systemer, hvor den gode stat sørger for den gode tone og fængsler dem, som spolerer den gode stemning. Det er jo egentlig ganske afskyeligt, at der i Europarådet findes kræfter, der i fuldt alvor går ind for en sådan politisk styring af den offentlige debat.
Det ville være en krænkelse af en grundlæggende menneskerettighed, men sådan tænker folk ikke, som mener at have set lyset og fundet den evige sandhed. For dem skal den gode stemning ikke spoleres af en karsk og relevant offentlig debat.
Så meget for denne såkaldte rapport.
