Mere spin
Statsminister Helle Thorning-Schmidt står i problemer til halsen, og hun tror tilsyneladende, at vejen ud af de rekorddårlige meningsmålinger og den almindelige mangel på troværdighed, der kendetegner S-R-SF-regeringen, er endnu mere spin og endnu større fokus på form og performance.
Dermed øger hun i virkeligheden kun tillidskrisen i forhold til vælgerne.
Ikke mindst S og SF solgte sig i valgkampen bl.a. på at ville tilsikre en større gennemsigtighed i regeringsførelsen, og man mere end antydede, at det nu skulle være slut med VK-regeringens optrappede brug af spindoktorer og særlige rådgivere til fordel for en mere direkte relation til danskerne og vælgerne. Resultatet er også på dette område blevet det stik modsatte af, hvad man lovede: Mere spin, flere spindoktorer, større afstand til den virkelige virkelighed, som danskerne lever i.
Politik er naturligvis ikke kun indhold og substans. Det ville være for godt til at være sandt. Politik skal også ud over rampen, politikerne indgår i en løbende dialog med danskerne, og det politiske indhold skal bestemt også ”sælges” til offentligheden. Politik er også taktik og strategi, halvkvædede viser og udspekulerede manøvrer. Deri er intet nyt. Alligevel må man konstatere, at udviklingen konstant drives i én bestemt retning: markedsgørelsen af politik. Det indebærer en stadig større vægt på form over indhold, på smarte slogans over substans, på glat tv-egnethed over djævlen i detaljen.
Det begyndte i 2001, da Anders Fogh Rasmussen for alvor satte spindoktoriet i system, og det er blevet stadigt værre lige siden. Det giver ingen mening længere i sig selv at beklage den øgede distance mellem vælgerne og Christiansborg. Dagens medietryk tilsiger en forstærket professionalisering af mediehåndteringen. Den debat har vi lagt bag os.
Men den del, der handler om, at spindoktorerne skal få deres politiske arbejdsgivere til at fremstå bedst muligt - at ”sælge” dem som et andet vaskepulver - er nu som før dybt betænkelig og vanskelig at forene med mere ideelle forestillinger om demokratiets væsen og en løbende, oprigtig samtale mellem politikere og borgere. Det kan imidlertid ikke undre, at Thorning-regeringen må ty til den slags metoder.
S-R-SF står lige nu historisk dårligt. Opbakningen til Socialdemokraterne har aldrig været lavere, og også SF bløder åbenlyst. Men der pågår tilsyneladende ikke nogen videre intern og selvkritisk debat i regeringen om, hvad der mon er gået galt, siden man overtog magten. Ædruelige analyser tilsiger, at det er de massive løftebrud og selve det politiske indhold, som den er rivende gal med. Det diskuteres imidlertid ikke. Derimod har man stirret sig blind på - utvivlsomt ansporet af spindoktorerne - at regeringsarbejdet skal ”sælges” bedre, og det kan så kun ske ved brug af endnu mere spindoktori.
Der er tale om en fatal undervurdering af vælgerne og borgerne. De kan da udmærket se, hvad der foregår. De kan udmærket skrive regningen ud for det fundamentale tillidsbrud, som S og SF har begået. De vil også kunne se lige igennem endnu flere dulgte spinmanøvrer, der først og sidst har til formål at skygge for de politiske svigt.
At der nu skal lægges endnu mere vægt på spin, udstiller blot nådesløst, at det fortsat er aldeles uklart, hvad regeringen vil med magten. Man er klar til at sælge det ene og det andet. Det er såmænd ikke vigtigt hvad; bare det bliver solgt. Det er en demokratisk falliterklæring af de helt store.