Eksport og vækst

Det er ikke noget tilfældigt valg, for Sydkorea er en succeshistorie, der handler om høje vækstrater, lav national gæld og en stor udenrigshandel skabt gennem et godt samarbejde mellem politikere og erhvervsliv. I en dansk sammenhæng er Sydkorea såmænd blot nummer 23 på eksportranglisten med en dansk eksport på vej mod fem mia. kr., men det er trods alt en tredobling på godt 10 år, og der er masser af potentiale i det sydkoreanske marked. Så når den frihandelsaftale, som EU og Sydkorea har indgået, og som vil fjerne næsten alle toldsatser og andre handelshindringer, er rullet helt ud i 2015, er alle muligheder til stede for at få det fulde udbytte af det strategiske partnerskab, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, aftalte i maj 2011. Danmark har alle muligheder på et sydkoreansk marked, som målrettet arbejder med grøn energi, arkitektur, design, fødevaresikkerhed og fødevareteknologi. Med etableringen af det strategiske partnerskab med Kina i 2008 og de stærke samarbejdsaftaler med Indien i 2010 er der skabt et solidt dansk brohoved til de økonomier i Asien, som i de kommende år vil præge den globale økonomiske udvikling. Det er disse muligheder, den danske handelsdelegation skal udnytte i et Sydkorea, som efter tre årtier med markant vækst er blevet verdens 15. største økonomi, Asiens tredjestørste og i det hele taget en økonomisk magtfaktor, som kan blive nøglepartner i et Asien i en rivende udvikling. 76 danske virksomheder er med i det måske mest ambitiøse danske eksportfremstød i mange år og dermed i forsøget på at skabe en platform for de kommende års samhandel med Sydkorea, først og fremmest eksporten af danske varer. Det turde love godt for regeringens ambitioner om at løfte eksportandelen af bruttonationalproduktet fra de nuværende 50 til 60 pct. Men der er bare den hage ved det, at øget eksport kræver øget konkurrenceevne og investeringer, og det synes regeringen at have overset. Vel har planen fokus på vækst, men hvor er de initiativer, der kan tilskynde til øget vækst og produktivitet, spørger FSR - danske revisorer, og hvor er de lempelser af produktionsvirksomhedernes rammebetingelser og først og fremmest de afgifter, der påvirker dem, spørger Landbrug & Fødevarer. Sagen er i al sin gribende enkelhed, at vi har europarekord på afgiftsområdet. Miljø- og energiafgifter, registreringsafgifter og nu også fedtafgifter og sukkerafgifter gør det svært for virksomhederne. Deres europæiske konkurrenter på de internationale markeder betaler kun det halve i energiafgifter, og det svækker den danske konkurrenceevne. Men først og fremmest handler det om det danske skattetryk og de høje lønninger, som er et problem for virksomhederne. Hvis regeringen vil nå 2020-planens ambitiøse mål, et ”Danmark i arbejde”, og hvis den vil realisere sine ambitioner om at øge eksporten med 10 pct., skal skatten og lønningerne ned og konkurrenceevnen op. Et er optimistiske prognoser, noget helt andet den virkelighed og de betingelser, som de danske virksomheder arbejder under.