Det delte land
Det er stærkt forstemmende og ubehageligt at skulle konstatere det, men kendsgerningen er, at der er officielt offentligt tilgængelige områder i dette land, hvor loven ikke gælder efter helt de samme retningslinjer som dem, man har vedtaget på Christiansborg og i de forskellige kommunalbestyrelser.
Brutalt sagt er der områder og kvarterer, som man gør klogt i at holde sig fra, hvis man ikke ligefrem selv bor der eller i det mindste er lokalkendt. Hvis man ikke lige fornemmer stemningen og kommer væk i tide, kan man udsætte sig for alvorlige ubehageligheder spændende fra chikane og ubehagelige tilråb til direkte korporlig forulempelse. Seneste eksempel, som kom til offentlighedens kendskab, fandt sted lørdag eftermiddag den 5. maj - ironisk nok på Danmarks Befrielsesdag. Fire unge mennesker var taget på tur fra Jylland til København som turister, og til deres store uheld forvildede sig ind i en blindgyde i et område, som en lokal bande betragter som sit private domæne. De fire turisters uheld var, at de af ydre var at ligne med medlemmer af en lokal rockerbande, hvis iøjnefaldende varemærke er stærkt synlige tatoveringer. Optrinnet endte med et overfald, hvor den ene af turisterne blev livsfarligt kvæstet af knivstik, de andre fik alvorlige knubs, og efterfølgende er en blot 16-årig dreng varetægtsfængslet for sin deltagelse i overfaldet. Sådan kan det gå, når man bevæger sig ind på forbudt område og især hvis man tillige har det forkerte udseende. En ganske væsentlig del af dette uvæsen administreres af meget hvide danske rockerbander på denne ene side og af unge indvandrere af mellemøstlig herkomst på den anden side, men den slags skal man vare sig for at sige alt for direkte, for indvandrerne tilhører en minoritet, som det pr. definition er synd for. Nu er det imidlertid en misforståelse at tro, at det er indvandrere af mellemøstlig herkomst, der alene har bragt disse tilstande til vores land, for de har faktisk i det stille udviklet sig over de seneste 40 år. Da en gruppe i 1971 bemægtigede sig Bådsmandsstrædes Kaserne i København, blev kimen lagt til et område uden for lands lov og ret. Meget illustrativt for retstilstanden blev den tyske forfatter Henryk Broder for snart tre år siden overfaldet på området, fordi han havde formastet sig til at fotografere. Han blev kastet til jorden, kameraet blev ødelagt, og efterfølgende nægtede politiet at tage med ud til området for at få udpeget gerningsmændene. Politibetjentene skulle ikke nyde noget af at bevæge sin ind på det lovløse område uden en deling kampklædte kolleger i ryggen. For nogle år siden blev Pia Kjærsgaard overfaldet på Nørrebro i København og måtte hjælpes derfra under politieskorte. I sådanne tilfælde er reaktionen fra offentligheden og dele af det politiske establishment ofte et skuldertræk og en bemærkning om, at de jo bare kunne holde sig væk fra de områder, som man må vide er farlige for visse personer. Herregud, Pia Kjærsgaard kunne jo bare holde sig væk fra et område, hvor hun måtte vide, at hun var upopulær, og Henryk Broder kunne bare lade være med at fotografere i et område, hvor forbrydere ønskede at drive deres hashhandel i fred. I ghettoområder i både København og i provinsens større byer er det almindeligt kendt, at der er områder, som man gør klogt i at holde sig fra, medmindre man selv er den del af miljøet. Hvis nogen forvilder sig derind, er det deres problem. Den store, stiltiende resignation er påfaldende.