Kongeblåt

Siden kom løftebruddene. Først drypvis, siden silende, og endelig i går kom så den sidste store skylle, da Helle Thorning-Schmidt fremlagde regeringens 2020-plan. Den er blå, så dybblå endda, at det først var, da Lars Løkke Rasmussen trådte i karakter og begyndte at tale som en, der ønskede at føre borgerlig-liberal politik, at man hørte ham sige ord som dem, der i går kom ud af munden på statsministeren, Margrethe Vestager og Villy Søvndal. Der er mange grunde til at rose trekløveret for det høje ambitionsniveau og de gode takter i forhold til at holde den offentlige vækst på et historisk lavt niveau. De mange reformplaner, som hele planen står og falder med, skal der også kun lyde en uforbeholden opbakning til. Men de, der stemte på S og især SF ved valget til Folketinget, og Enhedslisten, der regnede sig selv for førsteelskeren blandt støttepartier, må stå tilbage med en smag i munden, der vel minder om den, Villy Søvndal så ud til at have i går, da netop han understregede, at det først og fremmest handler om at skabe vækst på det private arbejdsmarked. Et dejligt synspunkt, som man på denne plads ikke kunne være mere enig i. Men specielt socialistisk eller bare SF-light? Nej, vel. Enhedslisten, der med vanlig sans for økonomisk uansvarlighed drømmer videre om, at offentlig vækst er eneste vej ud af krisen, var da heller ikke længe om at vende tommelfingeren nedad over for 2020-planen. Målet er, at planen skal skaffe 180.000 flere danskere i job i 2020, ved at ledigheden nedbringes, og at arbejdstiden og antallet af personer i arbejdsstyrken vokser. Den økonomiske vækst skal stige med i gennemsnit 2,25 pct. om året i perioden 2014-20, og det skal især ske gennem vækst i den private sektor, mens den offentlige sektor er sat til en vækst på godt 0,8 pct. om året frem til 2020. Så der skal spares, men samtidig investeres i bl.a. uddannelse. Godt seks mia. kr. skal sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og 95 pct. skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Det lægger en afgrundsdyb afstand til den økonomiske politik, som Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal gik til valg på, og peger alt i alt i en ansvarlig retning. Men 2020-planen er afhængig af en lang række faktorer. Én ting er udviklingen i den europæiske og globale økonomi. Noget andet er, at det hele afhænger af, at regeringen får gennemført trepartsforhandlinger og skattereform, så der kan gennemføres reformer af bl.a. førtidspension, kontanthjælp, skat og arbejdstid. Sker det ikke, hænger planen ikke sammen. Det bliver højt spil om et flertal, hvor regeringen er afhængig af de borgerlige partier i forhandlingerne, og mon ikke de vil kræve hele reformpakken gennemført, når nu det er dem, der har fået deres politik stjålet. Spørgsmålet er, om - og hvor længe - Helle Thorning-Schmidt og ikke mindst Villy Søvndal kan holde til det.