Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Fandens værk

Social- og integrationsminister Karen Hækkerups sprogbrug er på sin vis opløftende i sin karskhed.

»Genopdragelsesrejser har Fanden skabt« erklærer hun i en opsigtsvækkende klar kommentar til oplysningen om, at en 16-årig drabssigtet somalisk dreng har været på tvangsgenopdragelsesrejse til sine forældres hjemland.



Hvad drengen har været udsat for i den forbindelse, får vi måske aldrig fuldt oplyst. Retssagen, hvor han vil blive tiltalt for voldtægt af en 10-årig pige i Gullestrup og overfald på en niårig, vil foregå for lukkede døre. Det er standardprocedure, når så unge mennesker er involveret i straffesager.



Forsvaret vil formentlig fremdrage traumatiserende oplevelser under en sådan tvangsrejse som en formildende omstændighed, og i den strafudmåling, der finder sted, hvis sagen fører til domfældelse, vil blive afgjort under hensyntagen til drengens baggrund.



Hvad der i særlig grad er bemærkelsesværdigt, er imidlertid ministerens barske stempling af de såkaldte genopdragelsesrejser som noget, Fanden har skabt, for ifølge tidligere udtalelser fra den kant er det netop barske udtalelser og det at kalde tingene ved rette navn, der har ført til stort set al kriminalitet begået af fortrinsvis muslimske indvandrere. Man taler om »dem« og »os«, de føler sig marginaliseret og reagerer uhensigtsmæssigt, må man forstå.







Da en rapport for nylig dokumenterede et uhyggeligt omfang af social kontrol hos muslimske indvandrerfamilier, erklærede ministeren sig chokeret og oplyste, at hun overhovedet ikke havde drømt om, at det kunne være så slemt.



»Det er til at græde over, at social kontrol for så mange mennesker åbenbart er en integreret del af deres hverdag« sagde ministeren og understregede: »Det er ikke nok alene at have fokus på, at hvis folk bare finder et arbejde, så kommer de også til at dele vore værdier. Vi skal holdningsbearbejde.«



I de efterfølgende dage tillod en række læserbrevskribenter sig at undre sig over, at de miserable forhold kunne komme bag på ministeren, da de jo har været udførligt beskrevet i flere medier gennem de seneste 10-15 år: Tvangsægteskaber, arrangerede ægteskaber, tvangsrejser til børn og unge, som aktivt ønsker at integrere sig og blive en del af det danske samfund og i yderste instans familiemedlemmers mord på baggrund af, hvad vi må betegne som forkvaklede æresbegreber.







Det er absolut ikke ukendt, og det burde ikke overraske ministeren. Men her kommer hendes særegne logik ind i billedet, for hun mener, at det er de seneste 10 års udlændingedebat, der er årsagen til hele balladen. »Det er dem og os-retorikken,« der har haft en negativ indvirkning, mener ministeren og gør sig til talsmand for, at det hele bliver bedre, og forståelsen vil være på plads, hvis blot indfødte danskere begynder at tale pænt til indvandrergrupperne - også dem, som hader det danske samfund og taler nedladende om dette land og dets beboere.



Erfaringen taler naturligvis sit tydelige sprog imod denne naive verdensopfattelse. Bøller i ghettoerne bliver ikke blide og artige, hvis myndighederne taler pænt til dem. De opfatter venlighed som svaghed og handler derefter.



Fremmede og undertrykkende kulturformer skal håndteres håndfast og med passende sanktioner.



Det er ministeren nu enig i, når talen er om genopdragelsesrejserne. Vi hilser dette ministerielle skridt ind i virkelighedens verden velkommen.



Andre læser

Mest læste

Del artiklen