Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Skattemassakre

Når FN's 17. klimatopmøde i dag åbner i Sydafrika, er forventningerne minimale.

Ingen af verdens store økonomier vil tilsyneladende investere den nødvendige politiske kapital i en ny global klimaaftale, lige så lidt som de har villet det i en ny global frihandelsaftale. Alt efter temperament kan man beklage udviklingen, men den geopolitiske virkelighed styres sjældent af den højeste fællesnævner.



I dette perspektiv skal man se den energi- og klimaplan, som regeringen offentliggjorde i går, og hvor debatten om klimaforandringer atter bruges som argument for nye tvangsforanstaltninger, fordi et flertal i Folketinget ikke er tilhænger af markedsøkonomi eller frihed.







I Danmark er vedvarende energi ulykkeligvis blevet endnu en politisk undskyldning for brandskatning, og regeringens energiudspil vil blot gøre skatteplyndringen endnu større.



Heri ligger den nationale tragedie.



Danskerne har generelt været velvilligt indstillet over for tiltag, der gavner miljø og klima, men denne tillid er gennem årene blevet misbrugt på det groveste.



De vindmøller, der skulle synliggøre overgangen fra fossile brændsler til mere vedvarende energiformer, er i alt for mange tilfælde blevet placeret til maksimal gene for de nærmeste naboer, og tillod de sig at klage, blev denne hensynsløshed hyppigt blåstemplet af myndighederne. Samme bombastiske fremfærd har borgerne været vidner til med tvangsplaceringen af vindmølletestcenteret i Østerild Plantage.



Andre overgreb vil kunne nævnes, men fælles for dem alle er, at de mest vindmøllebegejstrede politikere ikke bor i nærheden af vindmøller, lige som de mest entusiastiske tilhængere af vindenergi som oftest er at finde på stenbroen fjernt fra den nærmeste ulideligt kværnende vindmølle.



Lige så lidt som andre vedvarende energiformer kan vindenergi konkurrere på markedsøkonomiske vilkår.



Uden direkte eller indirekte statsstøtte ville der næppe blive investeret nævneværdigt i vedvarende energi, og der kan argumenteres sagligt for, at offentlig støtte kan være påkrævet i en introduktionsfase. Imidlertid fordrer det, at forbrugerne i enhver henseende holdes skadesløse.



Danskerne lider i dag under Europas højeste elpriser, der for totredjedeles vedkommende består af afgifter. I de kommende år vil disse afgifter ifølge regeringen stige med yderligere mindst 1.700 kr. pr. husstand.



Dermed leverer regeringen endnu et element til den skattemassakre, der har stået på dagsordenen siden valget, og som utvivlsomt vil fortsætte, da SRSF af al magt vil befæste Danmarks position som landet med verdens suverænt højeste skattetryk.



Gevinsten er, hævder regeringen, at Danmark vil mindske udledningen af drivhusgasser, hvilket lyder ædelmodigt, men essensen er, at Danmark kun bidrager med højst et par promille af den globale udledning af drivhusgasser.



Ingen forstandige kan se det rimelige i, at danskerne skal begraves i endnu et afgiftsmareridt, blot for at en klima- og energiminister kan sole sig på klimatopmøder.



Åbenbart vil verdens største økonomier kun mindske udledningen af drivhusgasser i deres eget tempo, og i den virkelighed skal Danmark koncentrere sig om at mindske udledningen på markedsøkonomiske vilkår uden at borgerne og erhvervslivet skal trælle under et endnu tungere skatteåg. Det kan enhver forstå - undtagen regeringen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen