Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Inde i varmen

I betragtning af, hvor meget Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten i løbet af det seneste årti har skældt ud over den fastlåste borgerlige blokpolitik med Dansk Folkeparti som en normsættende faktor, er konstellationen bag den nye finanslov tankevækkende.

Faktisk ligner det noget, vi kender i forvejen, blot med modsat fortegn. Det velkendte er, at vi har en mindretalsregering, som er afhængig af et mindre parti med markante synspunkter og viljen til ved passende lejligheder at forlange godbidder til sine kernevælgere.

Sådan var det i århundredets første årti, og sådan ser det ud til at skulle fortsætte. Mens det før var Dansk Folkeparti, der ved finanslovsforhandlingeren hvert år kunne tage sig betalt med nogle spektakulære godteposer til vennerne i vælgerkorpset, er det nu Enhedslisten, der kan spille spillet om at markere sig og tage æren for nogle blandt kernevælgerne populære symbolske markeringer.



Mere sammentømret er den nye blok dog ikke, end at Enhedslistens Frank Aaen allerede forudsiger vanskeligheder ved finanslovsforhandlingerne for 2013 og dystert advarer regeringspartierne mod i løbet af det kommende år at indgå aftaler med andre partier, som Enhedslisten ikke vil kunne acceptere. At næste runde bliver sværere, siger næsten sig selv, for regeringen og støttepartiet har i stort set alt væsentligt overtaget den tidligere regerings finanslovforslag, og den store regning henligger fortsat ubetalt. Men herefter er det interessant at se nærmere på, hvad det så er, det nye makkerskab i Folketinget er blevet enigt om. En stor del af de krav, som Enhedslisten er kommet igennem med, er i virkeligheden planer, ideer og projekter, som S og SF også gik til valg på, men som i mellemtiden var smuttet i svinget under de drøje forhandlinger med De Radikale på Hotel Crowne Plaza. At Enhedslisten overhovedet påtager sig ansvaret ved at stemme for en finanslov, er i sig selv ubetinget anerkendelsesværdigt. Det må i sig selv indgyde mere respekt end at stå på sidelinjen og fremture med utopiske krav uden udsigt til ansvar for at skulle være med til at betale regningen.

Ser man imidlertid på hovedtrækkene i finanslovsflertallets finansieringsforslag, er det på lange stræk vanskeligt at se nogen afgørende hensyntagen til de mindst bemidlede i samfundet, hvis velbefindende jo ellers påstås at ligge Enhedslisten på sinde.



De mange afgifter på tobak, alkohol og såkaldt usunde fødevarer vejer jo krone for krone noget tungere for den, der har 100 kr. at gøre godt med, end for den, der har 1.000 kr. at gøre godt med. Ligeledes er energiafgifterne de samme pr. enhed og vejer derfor tungere, når man har mindre til rådighed, men alligevel skal have sin bolig opvarmet.

Når man tilgodeser arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister med en såkaldt skattefri grøn check på 280 kr. om året - 75 øre om dagen - kan man ikke bebrejde den pensionist eller kontanthjælpsmodtager, som kalder ydelsen for en hån. Ikke mindst i betragtning af, at dette latterlige beløb er en dråbe sammenlignet med de mange nye afgifter, som alle pålægges.

Det vigtige i den politiske virkelighed her og nu er imidlertid, at medansvaret for finansloven er Enhedslistens første skridt på en ny, ansvarlig vej. Hvis linjen og viljen holdes, kan vi se frem til en ny periode med blokpolitik, som jo i virkeligheden blot betyder fast flertal. Hvor fast det viser sig at være i længden, må imidlertid forudses med sund skepsis.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.