Sort og sundt
»Vi skal blive ved med at holdningsbearbejde danskerne,« siger den socialdemokratiske skatteordfører, Nick Hækkerup. Dermed er han i fuld overensstemmelse med det overordnede socialdemokratiske princip, at staten ved bedst, og at det hele blot drejer sig om at overbevise den uvidende hob om statsmagtens lyksaligheder og omsorg for den enkeltes liv i alle detaljer.
Formålet med holdningsbearbejdelsen skulle i denne omgang være at overvise alle danskere om, at skattevæsnet skal være inde i billedet hver eneste gang ikke bare en krone, men også en vennetjeneste udveksles. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som blev offentliggjort i tirsdags, viser, at de fleste danskere har et ret afslappet forhold til det ikke helt klart definerede begreb, som dystert og ildevarslende kaldes sort arbejde.
Professor Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fonden, erklærede, at han »var ved at falde ned af stolen,« da han så, hvor mange mennesker der erklærer, at de udfører eller får udført sort arbejde.
Vi må her gå forsigtigt frem for ikke at chokere den følsomme professor yderligere, men vi kan stilfærdigt betro både professoren og den socialdemokratiske ordfører, at de ikke burde være overraskede, hvis de havde fulgt bare en lille smule med i befolkningens udtrykte holdning til skattemyndighedernes utålelige emsighed.
Den holdningsbearbejdning, som Nick Hækkerup tror er løsningen på de indbildte problemer, er netop årsagen til samme. Faktum er, at der i årevis er sket en massiv holdningsbearbejdning af befolkningen, og det er netop denne holdningsbearbejdning, der har ført til en sund og naturlig reaktion fra et folk, der vånder sig under verdens højeste skattetryk, som bruges til at finansiere overadministration og overførselsindkomster, hvis rimelighed er diskutable.
Nick Hækkerup fremturer ufortrødent med sit mantra om, at sort arbejde jo snyder os alle sammen og er usolidarisk over for samfundet.
Med den brede fortolkning af begrebet, som skattemyndighederne anlægger, er sort arbejde tværtimod et sundhedstegn. Det er et sundhedstegn, at naboer, kolleger og familiemedlemmer rækker hinanden en hjælpende hånd, uden at der straks skal være penge imellem dem. Den slags kaldes tjenester, men i skattemyndighedernes sære verden er det snyderi. I princippet skal der betales skat, når blot en nabo kører et læs haveaffald på lossepladsen, og som udtryk for de ultimativt sygelige tilstande har man tillige et begreb, der hedder skatteværdi af eget arbejde.
Skatteminister Troels Lund Poulsen er enig i, at der må være en bagatelgrænse, og at der skal være et vist mål af fornuft i skatteinddrivningen. Han vil derfor nedsætte en gruppe, der blandt andet skal foreslå en lidt lempeligere definition på det dystert klingende begreb sort arbejde.
Dertil er kun at sige, at det visselig var på tide, men lad os nu se. Erfaringen støtter ikke tilliden til skatteministres sunde fornuft. Holdningsbearbejdelsen er efterhånden kvælende, og skattemyndighedernes utålelige emsighed skaber en sund og naturlig modstand. Når arbejdet forhåbentligt resulterer i en lidt mindre nævenyttig emsighed i forfølgelsen af barnepiger, hjælpsomme naboer og familiemedlemmer, kan skattevæsnet passende bruge de frigjorte kræfter til at komme efter de virkelige skatteforbrydere, som systematisk udfører større, professionelle entreprenørarbejder for det, der med en lidt søgt galgenhumor kaldes for jyske dollars.