Margrethe III
Det er meget tydeligt, at Margrethe Vestager har siddet i den gunstige situation i forhandlingerne.
”Vi gjorde det,” lød det fra Helle Thorning-Schmidt, da hun på valgaftenen holdt tale for Socialdemokraterne for at fejre partiets værste valgresultat i mere end et århundrede. Det, Socialdemokraterne ”gjorde”, var at slå den siddende regering, men det, der også allerede på det tidspunkt stod klart, var, at det var på et yderst spinkelt mandat og i et afhængighedsforhold til Enhedslisten og De Radikale, hvor især sidstnævnte stod som valgets egentlige vindere.
Det indtryk blev kun bestyrket af de sparsomme oplysninger fra forhandlingerne om et regeringsgrundlag og endelig bekræftet, da Danmarks nye S-R-SF-regering blev præsenteret.
Mange radikale aftryk
For den radikale leder og gruppeformand Margrethe Vestager, der nu også kan kalde sig økonomi- og indenrigsminister, har fortsat sit triumftog fra valgkampen og har fået overraskende mange radikale mærkesager med i det regeringsgrundlag, som den nye regering har fremlagt.
Det er ingen overdrivelse at sige, at S og især SF’s valgløfter er blafret ud af vinduerne fra 25. etage på Crown Plaza og er dalet mod jorden sammen med efterårsløvet. Det er meget tydeligt, at Margrethe Vestager har siddet i den gunstige situation i forhandlingerne, at hun til enhver tid har kunnet rejse sig og gå, hvis hun ikke fik så mange af sine krav igennem som muligt. Med de radikale i en fri rolle uden for regering ville Helle Thorning-Schmidts regering ikke have mange overlevelseschancer. Det har hun vidst og måttet tage bestik af.
Skattereform
Det har Vestager udnyttet benhårdt, men alligevel er det overraskende, hvor radikalt regeringsgrundlaget er blevet. Væk er millionærskat og bankskat. De er til gengæld erstattet af løfter om en skattereform, der vil flytte skat fra indkomst til forbrug.
Bortset fra sommerrevyernes aktører går der nok også en rum tid, inden nogen igen vil tale om 12 minutter mere om dagen. Vækstpakken er langt fra så omfattende som først bebudet. Til gengæld gennemføres efterlønsreformen, dagpengereformen står også ved magt i en modereret udgave, folkeskoleløfterne har S og SF også måtte skrinlægge, mens lukningen af Integrationsministeriet også er en ren imødekommelse af et radikalt krav. Det samme er de opblødninger på udlændingeområdet, som der lægges op til, men til gengæld har de radikale måttet acceptere, at 24 årsregler og tilknytningskrav, som er helt centrale for at Danmark kan fortsætte en kontrolleret og nødvendig kurs på udlændingeområdet, står ved magt.
Kan SF holde til det?
Sådan ligger landet. Helle Thorning-Schmidt har måttet strække sig langt, men SF’s formand Villy Søvndal endnu længere. Han sidder tilbage med nogle løse mærkesager på energiområdet, men altså også med seks ministerposter til sit parti. "Historisk", kaldte han det i går. Og det er det da også, men Søvndal har også måttet slå så mange knuder på sig selv og sit parti for at kunne indtage magtens bastion, at spørgsmålet er, om partiet kan holde til det.
Det kan kun tiden vise, ligesom også kun tiden kan vise, om det ”stærke” hold med mange artige og uprøvede overraskelser, som Helle Thorning-Schmidt i dag har præsenteret, kan stå distancen. Selv om der er grund til at lette på hatten ikke mindst over for Margrethe Vestager over, at Danmark har fået en regering, der trods alt har taget til efterretning, at økonomiske reformer og en fortsat kontrolleret udlændingepolitik er forudsætninger i krisestyringen, er det sikkert, at det bliver svært og hårdt.
Mindretalsregering
Danmarks nye regering har ikke noget flertal. Den er afhængig af Enhedslisten som parlamentarisk grundlag, og det er vanskeligt umiddelbart at se, hvordan Helle Thorning-Schmidt skal skabe enighed mellem den yderste venstrefløj og de radikale, som nu har sørget for, at landet får store dele af den økonomiske politik, som ikke engang den borgerlige forgænger var i stand til at gennemføre.
I så fald er man afhængig af borgerlige stemmer i salen, og de har indtil videre tilkendegivet, at de ikke vil løfte en finger for den nye regering. Nu venter den politiske virkelighed, også for oppositionen, og et politisk år, der sætter den nye S-R-SF-regering under maksimal pres fra første dag.
Udfordring for Thorning
I morgen indledes et nyt folketingsår. Åbningsdebatten vil næppe tage hensyn til, at regeringen er ny i trafikken. Den internationale gældskrise er ikke forsvundet, længere fremme venter en helt central finanslovsforhandling, nogle af de sværeste overenskomstforhandlinger i mands minde og et formandskab for EU.
Det vil fra første dag udfordre Helle Thorning-Schmidt og de lederevner, som man af gode grunde har til gode at se, om hun faktisk besidder.