Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Politisk recession

Kombinationen af Folketingets afslutningsdebat, nationalregnskabet for 1. kvartal 2011 og det seneste diskussionsoplæg fra Det Økonomiske Råd har næppe efterladt danskerne med større klarhed over rigets almindelige stilling.

To kvartaler i træk viser nationalregnskabet økonomisk tilbageslag, hvilket er økonomernes definition på recession.



Dansk økonomi er tilsyneladende i en anderledes sølle forfatning end EU og USA, som Danmarks Statistik sammenligner med. Tallene harmonerer ilde med de meget solide års- og kvartalsresultater fra de børsnoterede virksomheder og de generelt optimistiske prognoser for dansk økonomi.



Det Økonomiske Råds formandskab, vismændene, forudser en økonomisk vækst på 1,6 pct. i år og 2,0 pct. i hvert af de to følgende år. I samme periode forventes underskuddet på de offentlige finanser at falde, parallelt med at beskæftigelsen stiger. Egentlig ganske pæne udsigter, hvis ikke det lige var for den vækst i lønomkostningerne, som vismændene desværre også forudser; og som vidner om en fortsat svækkelse af Danmarks internationale konkurrenceevne.



Af indlysende grunde satte recessionen sit præg på Folketingets afslutningsdebat i går. Desværre uden at der blev draget konstruktive konklusioner. Faldet i det offentlige forbrug, der er blandt årsagerne, er både ønskeligt og nødvendigt. Anderledes problematisk er faldet i det private forbrug og især faldet i bruttoinvesteringerne. Når danskerne holder pungen lukket, er det et vidnesbyrd om manglende tillid til buddene på Danmarks økonomiske fremtid fra såvel regeringen som oppositionen. Usikkerheden er givetvis tæt knyttet til det kommende folketingsvalg og tvivlen om, hvorvidt nogen af de økonomiske planer er anvendelige bud på de udfordringer, som Danmark står overfor.



Mistilliden til den herskende klasse på Christiansborg og nærmeste omegn beskæftiger vismændene sig med i en analyse af sort arbejde, der ville kunne øge skatteprovenuet med ca. 29 milliarder kroner, hvis det blev udført hvidt.



Sort arbejde er ikke alene borgernes værn mod skatteplyndring, men bidrager også, som vismændene påpeger, til en mere ligelig indkomstfordeling. Faktisk skaber sort arbejde op til 15.000 job, og en ganske betydelig del af den sorte omsætning ender ad indirekte veje i statskassen som et tankevækkende apropos til behovet for skattelettelser. Når Folketinget ikke evner at sænke skatten, værner befolkningen sig gennem civil ulydighed mod verdens højeste skattetryk.



Har det ikke stået klart før, må det gøre det nu: Danmark savner en klar strategi for ikke blot vejen ud af recessionen, men i særdeleshed også genopretningen af konkurrenceevnen.



Regeringen har i de senere uger forhandlet intenst om at styrke den finanspolitiske holdbarhed, men initiativerne er druknet i diskussion om grænsekontrol og andet for økonomien og væksten irrelevant politisk fnidder. Den eneste trøst i gårsdagens meldinger er fremgangen i eksporten, der imidlertid vidner om, at den økonomiske vækst ikke sker i Danmark, men i den omverden, som vi eksporterer til.



Folketingets afslutningsdebat kunne have markeret den politiske vilje til at satse på økonomisk vækst, men åbenbart tillader de ledende skikkelser på Christiansborg sig den luksus at spilde en hel arbejdsdag på indforståede ligegyldigheder, som ikke hjælper én ny iværksætter i gang med at realisere drømmen eller skaber én ny arbejdsplads.



Danmark oplever ikke kun et økonomisk tilbageslag, men også en politisk recession af historiske dimensioner.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen