Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Lovende skift

Der er dem, der græder, når de ser en rørende film eller hører en smuk symfoni.

Og så er der dem, der græder, når de tænker på public service. De første er nok de fleste, men til de sidste hører ifølge hende selv DR's nye mediedirektør, Gitte Rabøl, der i mandags skiftede titel fra direktør for DR-oplysning til mediedirektør. Det må formodes, at Rabøl siden er gået rundt i en flod af tårer, i hvert fald hvis hun har hørt de meldinger om public service, som hendes chef, generaldirektør Maria Rørby Rønn, og for den sags skyld hun selv er kommet med, blandt andet her i avisen forleden. De lover ikke bare godt for Gitte Rabøls tro på public service, men for hele Danmarks berettigede forventning om, at DR skal være hele landets garant for kvalitets-tv.







Med fyringen af Mikael Kamber som mediedirektør og med ham tre andre ledere er der nu renset ud i det, som af nogle er blevet kaldt TV 2-iseringen af DR, og dermed er der også sat et i hvert fald foreløbigt punktum for en meget bred kurs med seertal som pejlemærke. Altså med andre ord en meget bred og populær fortolkning af, hvad public service er. Det resulterede i en situation, hvor alt fra ejendomsmæglerkonkurrencer, slankekonkurrencer og snart sagt hvad som helst kunne forsvares som public service. Med store forringelser af den i public service-sammenhæng helt centrale nyhedsformidling til følge.



Den gik, indtil Danmarks Radio fik ny bestyrelsesformand. Michael Christiansen sendte fra første dag signaler om en tilbagevenden til en mere klassisk public service-definition. Det var indlysende rigtigt, for hvis ikke Danmarks Radio med et årligt bloktilskud på 3,7 mia. kr. skal markere sig på kvalitet og på at lave det, som de kommercielle stationer af åbenlyse grunde ikke vil lave, hvem skal så? Og hvorfor så i øvrigt holde liv i en offentligt finansieret public service-station?







Første skridt var en ny direktion med en række nye og magtfulde områdedirektører. Daværende generaldirektør Kenneth Plummer var muligvis god til at ansætte de rigtige i Danmarks Radio og udføre de nødvendige spareplaner, men i sine fem år som generaldirektør var han ikke i stand til at sige mange sammenhængende sætninger om, hvad public service egentlig er, og hvad Danmarks Radios rolle skal være i en mere og mere fragmenteret virkelighed. Han lod desuden heller ikke til at besidde den nødvendige lederkompetence til at styre den nye og langt mere decentrale struktur i direktionen og DR. Så selv om hans exit ikke var direkte forbundet med hans lederevner, så er det held i Plummers uheld, for hans efterfølger, Maria Rørbye Rønn, lader til at have alle de stærke lederkvalifikationer, som DR har brug for i en tid, hvor institutionen skal besinde sig på sin identitet og komme ud af den hovedløse navigation, som den har været præget af i mange år.



Med indgåelsen af ny public service-aftale og ikke mindst med mandagens udrensning og slankning af direktionen er hun for alvor trådt i karakter. Hvis løfterne om et mere skærpet, mere kvalitetsbevidst og først og fremmest mindre seertalsforhippet DR herefter bliver indfriet, er der grund til at glæde sig. Ambitionerne er høje, og det skal de være, når den nye generaldirektør og hendes 3.000 medarbejdere skal følge den lovende kurs og give hele Danmark meningsfuld kultur og nyhedsformidling, der både kan oplyse, udfordre og underholde. Samt bevæge, kunne man tilføje. Helst også andre end Gitte Rabøl.



Andre læser

Mest læste

Del artiklen