Seniorhensyn
I weekenden har mange midaldrende danskere sikkert kæmpet med at sætte sig ind i, hvordan tilbagetrækningsreformen påvirker netop dem.
Hvor mange år bliver mit arbejdsliv forlænget? Hvordan påvirker det min pensionsordning? Hvad er seniorførtidspension? Har min arbejdsplads en seniorpolitik?
Spørgsmålene er mange og svarene få, da forligspartierne har været mere optaget af de politiske konsekvenser af forliget end af at give danskerne en grundig orientering om konsekvenserne.
Her forestår et betydeligt pædagogisk arbejde, ligesom selskaberne bag hjemmesiden pensionsinfo.dk hurtigst muligt bør sætte brugerne i stand til at beregne konsekvenserne af tilbagetrækningsreformen.
De nationaløkonomiske gevinster af tilbagetrækningsreformen er indiskutable, men undervejs i processen har regeringen og forligspartierne samtidig indført, hvad der mest af alt ligner en millionærskat på ikke blot privat pensionsopsparing, men også de arbejdsgiverbetalte pensionsordninger, som den enkelte medarbejder ikke har nogen indflydelse på.
Et beklageligt aspekt ved tilbagetrækningsreformen er nemlig, at danskere, der har sparet op til alderdommen, nu straffes, da et pensionsdepot på 966.000 kr. og derover medfører en reduktion i efterlønnen også selvom pensionsudbetalingerne først begynder samtidig med folkepensionen.
Dermed virkeliggør regeringen og dens forligspartnere den frygt, som mange nærer, om at opsparing til alderdommen ikke giver tryghed, men tværtimod ender som en national fællesformue, som politikerne ikke kan holde fingrene fra.
Nu tvinges titusinder af danskere ud i pensionsspekulation med sindrige beregninger om, hvorvidt det kan svare sig at opspare mere end de 966.000 kr.
Samfundsmæssigt må det være hævet over enhver tvivl, at jo mere danskerne sparer op til alderdommen, des bedre. Af samme grund er det ildevarslende, at et flertal i Folketinget nu vil gennemføre en tilbagetrækningsreform, som belønner de danskere, der undlader at spare op.
Den store ubekendte faktor er seniorførtidspensionen, som sikrer en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på bedre økonomiske vilkår end i dag, om end man skal vejen omkring behandlersamfundet for at få dette gode. Det kræver hverken medlemskab af en a-kasse eller indbetalt efterlønsbidrag at komme i betragtning, og i forligsteksten er kravene til at opnå seniorførtidspension så lempeligt formuleret, at det ligner en gavebod til alle, der mener sig fortjent til at forlade arbejdsmarkedet som 60-årig på skatteydernes regning.
Et positivt træk ved reformen er, at de danskere, der vælger at udtræde af efterlønsordningen, kan få deres indbetalte bidrag udbetalt skattefrit i en kort periode i 2012. Tanken er fornuftig, men netop hensynet til individet tilsiger, at muligheden bør gælde væsentligt længere, da langt fra alle så hurtigt vil være i stand til at vurdere deres situation.
Det er vitalt, at forligspartierne er åbne over for justeringer, når eksperterne uden for statsadministrationen har fået lejlighed til at foretage en kritisk gennemgang af en så indgribende reform.
At tilbagetrækningsreformen er perfekt politisk håndværk, er ikke ensbetydende med, at den også er det for den enkelte dansker, og når forligspartierne kan tage store hensyn til folketingsmedlemmernes egen pensionsalder, må samme hensyn udvises over for den enkelte dansker.