Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Lidt har også ret

Begejstringen i nogle kredse over resultatet af FN's 16. klimatopmøde (COP16) i den mexicanske badeby Cancun kan vel bedst henføres under devisen: Lidt har også ret.

Ikke mindst set i lyset af det stort anlagte topmøde i København for et år siden har de mexicanske værter grund til at være tilfredse, uagtet at resultatet kun i beskeden grad vil bidrage til at afhjælpe de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

I så henseende er det mest håndgribelige resultat, at den træge internationale forhandlingsproces kan fortsætte i det lønlige håb, at verdens største økonomier med tiden vil nå til enighed om at mindske deres udledning af drivhusgasser.

Når udfaldet af Cancun-topmødet
omtales i relativt positive vendinger, skyldes det ikke mindst, at forventningerne var så beherskede.

Oven på det, der i dag kaldes fiaskoen i København, ville det være entrebilletten til et diplomatisk lykkeland, hvis COP16 ikke endte i endnu en fiasko, som det ville kræve store anstrengelser at samle op inden næste års topmøde i Sydafrika.

Hvad man skal gøre sig klart er, at forhandlinger i FN-regi aldrig er lette, men dog til at håndtere, så længe de drejer sig om universelle principper. Ganske anderledes forholder det sig, når der er penge på bordet.

De politiske ledere i Beijing, Moskva, New Delhi, Riyadh og Washington kender den videnskabelige forskning, der ligger til grund for teorierne om de menneskeskabte klimaforandringer og anbefalingerne om, hvordan de bør imødegås med henblik på at begrænse den gennemsnitlige stigning i den globale temperatur til 2 grader Celsius.

Når de med denne viden i bagagen hidtil ikke har villet indgå det kompromis, som er forudsætningen for en historisk, global klimaaftale, skal årsagen findes i, at andre emner på den politiske dagsorden vejer tungere.

Præsident Barack Obama har tilkendegivet sin vilje til en ambitiøs klimaaftale. Siden midtvejsvalget har han imidlertid måttet erkende, at han i perioden frem til præsidentvalget i 2012 må vælge imellem politisk handlingslammelse eller realpolitik, og har valgt det sidste, og med det kommende republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har klimaet indtaget en mindre fremtrædende rolle.

Kina og Indien følger ligeledes en national dagsorden, da økonomisk vækst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse vejer tungere end den klimaidealistiske dagsorden, som især de europæiske lande rejser rundt med.

Rusland og Saudi-Arabien varetager de helt basale interesser, der følger af at være økonomier dybt afhængige af eksporten af fossile brændsler, hvilket ingen kan bebrejde dem, uanset at de måtte handle mod bedrevidende.

Tiden er med andre ord
ikke moden til en historisk klimaaftale, og spørgsmålet er, om den politiske vilje hos de store aktører på noget tidspunkt vil gå op i den højere enhed, der er forudsætningen for et vidtgående kompromis.

Indtil den dag måtte oprinde, vil klimaforhandlingerne bevæge sig med små skridt alt imens, at der verden over investeres i mere klimavenlige teknologier. I det omfang det sker i fri konkurrence - og ikke som i Danmark gennem massiv statsstøtte - bevæger udviklingen sig i den rigtige retning.

Ikke fordi regeringerne gennemtvinger det, men fordi det ud fra en markedsøkonomisk betragtning giver mening, og det er så langt at foretrække.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.