Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Magtforskydning

Efter syv og et halvt års arbejde har regeringens offentlighedskommission afleveret sin betænkning. Som forudsat i kommissoriet er det overvejende formål at tilgodese det ”grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning,” og det har kort fortalt resulteret i et forslag, der indeholder 26 forbedringer af offentlighedens indsigt med forvaltningen og fem indskrænkninger.

Overordnet understreges befolkningens ret til at modtage information om forvaltningens gøremål, og forvaltningen pålægges på flere punkter en pligt til aktivt og offensivt at sikre et rimeligt informationsniveau.



Men der er to problemer, og de er til gengæld alvorlige. Det ene er, at den særregel for ministres officielle kalendere, som Folketingets partier i stor hast enedes om den 30. april i år, udvides til at gælde alle forvaltningens kalendere. ”Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om førelse af en kalender,” hedder det kort og ildevarslende.



Det andet og endnu værre problem er, at ”dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden politisk proces” er undtaget fra retten til aktindsigt.



Dette forslag, som er et alvorligt tilbageslag for offentlighedens indsigt i forvaltningen, er foreslået med det snævrest mulige flertal i kommissionen - med 11 stemmer mod 10. Bl. a. mediernes repræsentanter afgav dissens, men kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, gjorde med sin udslaggivende stemme forslaget til kommissionens. På en konference om kommissionens arbejde, som i mandags blev holdt på Christiansborg, forklarede Hans Gammeltoft-Hansen, at han blot så dette forslag som en tilpasning til virkelighedens verden. Når der nemlig er aktindsigt i sådanne dokumenter, som udveksles mellem forvaltningen og Folketingets medlemmer i forbindelse med lovgivning, vil man såmænd bare finde andre veje, hvorad man legalt kan unddrage sig offentlighedens indsigt, forklarede han. Det er en uforståeligt defensiv holdning, når hele formålet med kommissionsarbejdet netop var at sikre offentlighedens kontrol også med eventuelle modvillige embedsmænd og politikere.

Man kan herefter håbe, at et politisk flertal vil skære igennem og udforme det endelige forslag sådan, at dokumenter, der udveksles mellem forvaltning og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivningsarbejde eller anden politisk proces, skal være omfattet af borgerens ret til aktindsigt.



Når man imidlertid erindrer, hvordan ministrenes kalendere blev lukket for offentligheden, kniber det med optimismen. Efter at mediernes indsigt i nogle ministres kalendere havde bragt nogle for ministrene generende kendsgerninger for dagen, blev der i al hast og uden om offentlighedskommissionen indgået en aftale mellem alle partier undtagen Enhedslisten. Det var en ildevarslende alliance mellem de partier, som havde ministerposterne og dem, som regnede med snart at få dem. Når man samtidig kan konstatere, at en stigende del af lovgivningsprocessen foregår som aftaler mellem partilederne uden om Folketingets udvalg, varsler det trods kommissionens mange gode tanker og forslag ilde for befolkningens ret til indsigt i og kontrol med forvaltning såvel som lovgivning.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen