Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Taylor og Afrika

Endnu et blad vendes i disse år i det rædselskatalog af korruption, folkedrab og etnisk udrensning, som et rædselskabinet af kyniske og korrupte afrikanske ledere står bag, men som de alt for sjældent stilles til ansvar for.

Om Liberias tidligere præsident Charles Taylor er en af dem, vil først blive afklaret, når dommen falder i den retssag, som Sierra Leone fører mod ham i den internationale kriminalrets lokaler i Haag. Det vil formentligt først ske næste år.



Taylor er anklaget for 11 tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som Sierra Leone hævder, at han har begået mellem 1996 og 2002. De omfatter mord og lemlæstelse af civile, hvis lemmer blev hugget af, brug af kvinder og piger som sexslaver, kannibalisme og bortførelse af børn med henblik på at bruge dem til tvangsarbejde eller som soldater. Ikke færre end 91 vidner står frem for at berette om de grusomheder, som fandt sted i den borgerkrig i Sierra Leone, som varede fra 1991 til 2002, som kostede titusinder livet, fordrev en tredjedel af befolkningen og efterlod et forarmet land.



Borgerkrigen havde sin rod i årtiers korrupt regime i Sierra Leone, i borgerkrigen i nabolandet Liberia og i den kløft mellem rige og fattige, som Sierra Leones rigdom på diamanter skabte. Den kulminerede, da rebeller etablerede Den Revolutionære Forenede Front (RUF), som allierede sig med Liberias Patriotiske Front, hvis leder var Charles Taylor.



Den 4. juni 2007 blev Taylor det første afrikanske statsoverhoved, der blev stillet for en international domstol. Han var blandt andet anklaget for at finansiere den brutale oprørsgruppe i Sierra Leone med henblik på at sikre sig en del af Sierra Leones diamantminer og for dermed at søge at øge sin indflydelse i Vestafrika.



Om Taylor på grund af de 30.000 siders beviser, der fremlægges i sagen, bliver dømt og ender sine dage i et britisk fængsel, eller om han kan forlade retten som en fri mand, er umuligt at sige.



Men han vil under alle omstændigheder stå tilbage som en klar understregning af den skarpe kritik af korrupte afrikanske ledere, som den amerikanske præsident Barack Obama afleverede under sit besøg i Ghana.



Hvis Afrika vil nå sit mål, må tyranni og korruption standses, sagde præsidenten med klar adresse til andre afrikanske lande og afrikanske sammenslutninger som den Afrikanske Union, der kun tøvende og med ubehag nærmer sig problemet.



Taylor er et eksempel på, hvordan de positive udviklinger i Afrika i omverdenens øjne overskygges af borgerkrige og korruption. Folkedrab og etnisk udrensning i Rwanda og Darfur har splittet kontinentet, krigene i Congo og Sudan har kostet over fem millioner døde, og kriminelle netværk og militser destabiliserer afrikanske nationer.



Den alvor, som omverdenen giver udtryk for i lyset af grusomhederne, munder kun alt for sjældent ud i effektiv handling. Derfor er det på tide, at de korrupte ledere stilles for det internationale samfunds domstol for at stå til ansvar for deres handlinger, og at de behandles efter de principper, som de selv gør til skamme.



Men det er også afgørende nødvendigt, at Afrika selv slutter helhjertet op bag opgøret med tyrannerne. Hvis Afrika ønsker vækst og udvikling, må det tage konfrontationen med de heldigvis få statsledere, som ødelægger kontinentets omdømme og muligheder.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen