Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Ledighedsfælden

Det sker hver måned. Når Danmarks Statistik offentliggør ledighedstal begynder ramaskriget: Katastrofen er over os. Regeringen må gribe ind. Nye støttepakker os her og store offentlige investeringer os der skal redde Danmark fra apokalypsen. Det eneste problem i den sang er, at den er pivfalsk.

Vel stiger ledigheden under indtryk af den verdensøkonomiske krise.



Vel er det skidt for de menneskeskæbner, der midlertidigt bliver presset ud af arbejdsmarkedet. Men sandheden er ikke desto mindre, at ledighedssituationen på ingen måde er alarmerende, og at nye kostbare indgreb her og nu kan vise sig at blive ualmindeligt velfærdsnedbrydende på bare lidt længere sigt.



De seneste tal viser, at tilbagegangen i beskæftigelsen er aftagende. I maj sluttede yderligere 4.000 mennesker sig til ledighedskøen. Det er mere end en halvering i tilgangen af ledige i forhold til de to foregående måneder. Samlet har antallet af arbejdsløse bevæget sig op på 97.000. Samme niveau som i efteråret 2006.



Dengang, for mindre end tre år siden, talte ingen om behov for at pumpe milliardbeløb i redningspakker for denne eller hin branche. Ikke desto mindre faldt ledigheden i de efterfølgende måneder så voldsomt, at virkeligheden præsterede det, der i mange økonomiske teoribøger er noget nær umuligt - fuld beskæftigelse.



Alt tyder på, at vi også i de kommende måneder vil se flere danskere stå uden arbejde. Men det skyldes i høj grad, at ledigheden altid reagerer med en vis forsinkelse på udsving i den økonomiske aktivitet.



Når det går ned ad bakke, tøver de fleste virksomheder med at fyre i håb om, at nedturen er kortvarig og forbigående. Og når det går den anden vej, venter virksomhederne med at hyre og påtage sig nye faste lønudgifter, indtil håbet om en varig optur er bekræftet.



Danmarks eksportvirksomheder er i den forløbne del af 2009 blevet ramt hårdere, end de fleste virksomhedsledere selv havde forventet. Derfor undrer det ikke, at mere end halvdelen af de eksportvirksomheder, der har deltaget i Rambølls og Morgenavisens Jyllands-Postens nye rundspørge, oplyser at have skåret ned på antallet af job i Danmark. Men det er faktisk ganske overraskende, at hele 81 pct. af virksomhederne nu anser nedskæringsrunderne for afsluttet. En fjerdedel forventer ligefrem at udvide medarbejderstaben i Danmark i løbet af de kommende 12 måneder. Meget tyder altså på, at lysere tider er på vej.



Regeringen har været blandt Europas mest offensive, når det handler om at gribe dybt i statskassen for at bekæmpe ledigheden. Ret beset har diverse redningspakker allerede sat betænkeligt store beløb på højkant. De skal før eller siden betales tilbage, vel at mærke på et tidspunkt, da de demografiske udfordringer banker på døren.



Om få år skal langt færre arbejdsduelige danskere forsørge langt flere ældre. Det problem har politikerne kendt til i mange år. Men det er aldrig blevet adresseret med den nødvendige alvor. Derfor ved vi i dag kun, at den pensionsbombe, der venter, vil udløse en gigantisk regning til de offentlige kasser. Men vi aner ikke, hvordan de økonomiske feltherrer og -damer på Christiansborg har tænkt sig at betale den. I den situation bør regeringen være varsom med at træde yderligere på den store statslige udgiftspedal for at løse kortsigtede ledighedsproblemer.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen