Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Europas nye normal – ryk mod højre

Også valget i Østrig blev afgjort på udlændingespørgsmålet.

Endnu et europæisk parlamentsvalg, endnu et markant ryk til højre, endnu én altoverskyggende årsag: udlændingepolitikken.

Valget til Nationalrådet i Østrig føjer sig ind i en europæisk tendens, der siden den store flygtningekrise for to år siden har sat tilstrømningen af migranter og flygtninge fra ikkevestlige lande øverst på dagsordenen. I Østrig blev det nærmest demonstrativt tydeligt: Den formentlig kommende kansler, Sebastian Kurz fra det konservative ÖVP, overtog mere eller mindre fuldstændigt det yderliggående FPÖ’s indvandrerkritiske linje og vandt stort på det – vel at mærke uden at FPÖ selv mistede stemmer, tværtimod.

Nu står den kun 31-årige Kurz til at blive regeringschef. Et godt bud er, at han indgår et regeringssamarbejde med det forkætrede FPÖ, afdøde Jörg Haiders gamle parti.

Reaktionen i Bruxelles bliver interessant. Sidst en sådan koalition blev smedet i Wien, var i år 2000. Det udløste en boykotaktion, som også daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen tiltrådte på Danmarks vegne. At et parti som FPÖ kunne komme i regering – selv om Jörg Haider personligt ikke var med – stred mod europæiske værdier, hed det.

Vil EU reagere på samme måde i dag, hvis FPÖ igen kommer i regering? Næppe, erfaringerne fra dengang er for dårlige. Billedet af et overmægtigt EU-apparat, der ikke ville tillade østrigerne at stemme, som de nu havde lyst til, er blevet hængende efter Østrig-boykotten. Hér blev kimen desværre lagt til den mere EU-skeptiske holdning, som siden har været en anden gennemgående tendens ved europæiske valg.

En anden årsag til, at det næppe kommer til en ny boykot, er simpelthen, at det østrigske ryk mod højre er blevet politisk hverdag i Europa. De fleste lande har fået føjet en højrepopulistisk dimension til deres traditionelle partilandskab, senest AfD i Tyskland. Hvad der for 15 år siden var uhyre kontroversielt i Østrig, er i dag europæisk normalitet.

De seneste valg – i Østrig og Tyskland – gør nok også en ende på troen på, at europæerne efter valget af Donald Trump i USA og Storbritanniens brexit-beslutning ville søge tilbage mod de klassiske partier, skræmt af den megen turbulens i kølvandet på disse to begivenheder. Valgene i Holland, hvor Geert Wilders ikke blev så stærk som ventet, og Frankrig, hvor Marine Le Pen tabte til Emmanuel Macron, blev åbenbart undtagelser. Heller ikke at FPÖ-kandidaten Norbert Hofer tabte knebent til den grønne Alexander Van der Bellen ved præsidentvalget i netop Østrig for knap et år siden hænger ved. De Grønne røg helt ud af parlamentet søndag; FPÖ scorede et rekordresultat.

Med en svækket Angela Merkel i Berlin – søndagens nederlag til CDU ved delstatsvalget i Niedersachsen gør kun ondt værre – er der heller ikke udsigt til, at planerne om en spand kul til den tysk-franske EU-motor bliver nær så vidtrækkende, som i hvert fald Macron har talt for. De nye magtforhold i Wien puster til denne udvikling. Østrig under en kansler Kurz vil være mere lydhørt over for Ungarn og Polen i disse landes selverklærede opgør med Bruxelles. Ved siden af udlændingepolitikken var EU-kritik hans bærende emne i valgkampen. Langsomt siver luften ud af Macron-ballonen.

At en 31-årig bliver kansler, er en anden tendens i tiden. Macron er 39, og kometen i tysk politik, den liberale Christian Lindner, 38. Kurz tog konsekvensen af de klassiske folkepartiers nedtur og gjorde ÖVP til sit personlige projekt. Råbet om fornyelse er højlydt. Det ligger tungere med svarene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.