Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Lægesituationen er uholdbar

Man må skrue lidt på udbud og efterspørgsel.

Situationen er uholdbar, derom hersker der almindelig enighed. Forhandlingerne mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om en overenskomstfornyelse er stillet i bero. Enighed har ikke kunnet opnås. Nye udspil afventes.

I mellemtiden kunne denne avis tirsdag berette, at to tredjedele af landets lægepraksis har lukket for tilgang, og at 85.000 personer ikke har kunnet blive tilknyttet en ordinær lægepraksis, men må ty til de for tiden 59 midlertidige, alternative lægeklinikker, der er oprettet for at afhjælpe situationen.

Ganske usædvanligt i en fastlåst overenskomstforhandling indrømmer formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, at hans organisation har et medansvar for kalamiteten: »Der er ingen tvivl om, at PLO har et klart medansvar,« siger han og tilføjer: »Vi har nok på nogle tidspunkter været for optagede af at sikre forholdene fagligt og økonomisk for de praktiserende læger, der nu engang var der. Vi har ikke tænkt tilstrækkeligt på udviklingen i forhold til at få nye læger til at overtage og at holde på de ældre læger.«

En sådan udtalelse midt i en fastlåst forhandlingsposition vil nok blive vel modtaget af modparten, som vil afæske formanden en lidt mere konkret formulering.

Det beklagelige faktum er, at stadig færre alment praktiserende læger er interesserede i at drive privat lægepraksis i de tyndere befolkede områder. Årsagen er naturligvis, at det ikke på samme måde som tidligere betragtes som attraktivt at drive privat lægepraksis, og da slet ikke i yderområderne. Et sådant problem løses på god liberal vis ved at gøre det mere attraktivt.

Det gør man med det ultimative instrument i sådanne situationer, nemlig ved at regulere på udbud og efterspørgsel og tilbyde flere penge til læger for at drive praksis i de mindre attraktive områder.

På tilsvarende vis vil det ikke være urimeligt at justere lidt i den modsatte retning i de populære storbyområder, hvor et vist element af storbysnobberi nok ikke helt kan afvises at have en vis indflydelse på tiltrækningen. Kort sagt: En ydelse, som i dag koster 100 kr., kunne man tilbyde 120 kr. for i de tyndt befolkede områder mod til gengæld at nedsætte ydelsen til 80 kr. i de populære storbyområder, der betragtes som særligt attraktive på grund af nær adgang til kulturelle institutioner, indkøbs- og underholdningsmuligheder, og hvad der nu ellers måtte ligge til grund for, at storbyområderne har en særlig tiltrækningskraft. En sådan i princippet udgiftsneutral model kan naturligvis ikke dikteres af Danske Regioner, men kunne foreslås som et af flere midler til løsning af den fastlåste overenskomstsituation.

Befolkningens rimelige krav må være dels at have adgang til en praktiserende læge inden for en rimelig afstand, og dels at man fastholder det uvurderlige gode, det er at have adgang til én bestemt læge gennem det meste af livet. Dette personlige kendskab mellem patienten og den primære kontakt til sundhedsvæsnet anses af alle parter for et uomtvisteligt gode, og at det tillige sammenlignet med andre landes sundhedssystemer er en forholdsvis billig ordning, burde i sig selv være incitament til at få løst problemet.

Som formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, siger til denne avis: »Ingen borger skal leve uden læge.«

Enig, så få det venligst bragt i orden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Pluralismen i mediebilledet er ikke truet af DR

Holger K Nielsen
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes.

Blog: Odense og andre kommuner må oppe sig

Eva Kjer Hansen
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet.

Blog: Asien begynder i Rosengård i Malmø

Jens-Kristian Lütken
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på.
Annonce
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her