Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Mediernes behandling af prinsen må ændre sig fra nu

Den senere tids uværdige behandling af prins Henrik kunne være undgået, hvis kongehuset langt tidligere have meldt ud om hans sygdom, men nu må pressen give ham ro.

Det var en trist meddelelse, der udløb fra kongehuset onsdag eftermiddag, da man lod forstå, at prins Henrik lider af demens. Det forklarer en del af den seneste tids pinagtige optrin, som pressen kynisk har forfulgt, men kongehuset kunne selv have gjort meget mere langt tidligere for at neddæmpe historien. Uden en diagnose kunne man naturligvis ikke gå ud, som man gør nu, men hoffet kunne i højere grad have appelleret til pressen om at udvise tilbageholdenhed med henvisning til hans almene tilstand.

Meddelelsen om prinsens sygdom kom, som den slags altid vil, med det gule breaking-bånd på netmedier og tv, men for de fleste medier var der tale om en bekræftelse af et langvarigt rygte. Det er uendeligt synd for den kongelige familie og ikke mindst prinsen, men kongehuset har først og fremmest sig selv at takke for, at forløbet op til ikke har været kønt.

Når prinsen, som han gjorde i august, melder ud, at han ikke vil begraves ved siden af sin kone, fordi han ikke føler, at han er blevet anerkendt tilstrækkeligt, og når han senere for rullende kameraer giver et interview i det sydfranske, hvor han siger, at hans kone har gjort ham til narren, bærer pressen naturligvis, som den altid gør, et ansvar for at viderebringe det. Men det er også en opsigtsvækkende historie om et hus, som vi alle betaler til, og som har stor almen interesse, og flere medier spurgte ved den lejlighed også til prinsens almene tilstand, men det blev fra hoffet bekræftet, at han var rask og rørig.

Derfor blev sagerne også dækket, selv om det med den nuværende viden om prinsens tilstand kan virke brutalt og unødvendigt. Nu må alt vurderes i lyset af den nye viden, og det må håbes, at alle dele af pressen vil imødekomme dronning Margrethes opfordring i pressemeddelelsen til, »at Prinsen fremover får den ro, som situationen påkræver«.

Det fremgår af kongehusets meddelelse, at prinsen i løbet af sommeren har været gennem et længere udredningsforløb på Rigshospitalet, og at de kognitive svigt, som følger med sygdommen, »kan ledsages af forandringer i væremåde, reaktionsmønstre, dømmekraft og følelsesliv og dermed også påvirke samspillet med omverdenen«.

I den forstand kan man sige, at kongehuset først melder ud nu, fordi en sikker diagnose er stillet. Men som nævnt har rygtet og mistanken floreret i meget lang tid, og hvis kongehuset på et langt tidligere tidspunkt havde fået prinsen undersøgt og i øvrigt havde ladet medierne forstå, at man gerne så, at de lod ham være i fred, ville det i langt højere grad være blevet respekteret. Det har selv Se & Hørs chefredaktør sagt.

Demens er en frygtelig sygdom, men det er også en sygdom, som årligt rammer mange danske familier. Op mod 87.000 danskere menes at lide af demens, og 300-400.000 danskere er nære pårørende til en dement. Det er med andre ord en folkesygdom, som kan ramme alle familier. Den kongelige familie har nu – vel sent – meldt åbent ud, at sygdommen også har ramt den. Man må håbe, at kongehuset, der jo gerne vil være kongehus af tiden, vil bruge den nødvendige udmelding til at skabe langt mere åbenhed og fokus på sygdommen, som, i takt med at vi bliver ældre, også vil ramme flere og flere. Ligesom man må kræve, at den samlede presse respekterer opfordringen til at lade prinsen få ro og i øvrigt også benytter lejligheden til at reflektere en anelse over de presseetiske aspekter af det seneste forløb.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.