Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Ministerbilen er vigtigere end privatbilen

Hvis regeringen måtte leve i den vildfarelse, at bilister i tusindtal vil køre i jubeltog til Christiansborg Slotsplads, er der tale om en naivitet af et skræmmende omfang.

Intet på Christiansborg er så vigtigt som at få en ministerbil; ja, faktisk kunne man få den tanke, at det er selve levebrødspolitikernes raison d’être.

Hvilket ressort, man måtte få, og hvilken politik, man måtte blive pålagt at forvalte, er mindre væsentligt. Det væsentligste er symbolet på selve ministergerningen: bilen.

Formentlig er det for at kunne hævde denne status, at de politiske partier i skiftende regeringer og med skiftende ministre gennem årtier har gjort alt for at forhindre de almindelige borgere i at få råd til at købe de biler, der passer til deres behov, og at kunne køre på veje, der altid er optimeret i forhold til trafikbehovet.

Staten henter samlet set næsten 50 mia. kr. ind fra bilisterne i form af bl.a. registreringsafgifter, energiafgifter, ejerafgifter og moms med meget, meget mere.

Da de vejfarende i 1998 kunne tage Storebæltsforbindelsen i brug, skete det med løfter om, at prisen for at passere broen ville bortfalde, når de lån, der blev optaget til at finansiere byggeriet, efter 30 år ville være betalt tilbage. Derefter skulle bilisterne kun betale for den løbende vedligeholdelse.

Selv om et flertal af danskere helt til åbningen hævdede at foretrække færgerne, lærte de så hurtigt at elske broen, at trafiktallene oversteg selv de mest optimistiske forventninger. Da samtidig renten faldt, var det åbenlyst for enhver, at brogælden ville blive afviklet væsentligt hurtigere end forudsagt, men i stedet for at holde løfterne til bilisterne vedtog et stort flertal i Folketinget i 2009, at Storebæltsforbindelsen frem til 2022 skulle levere 9 mia. kr. til at finansiere infrastruktur i aftalen "En grøn transportpolitik". Hver krone, der malkes ud af Storebæltsforbindelsen til andre formål, betyder, at tilbagebetalingstiden bliver forlænget.

Nu overvejer regeringen tilsyneladende at sænke prisen for at krydse Storebælt med 25 pct. Beregninger fra Ingeniørforeningen Ida viser, at prisen kunne halveres, hvis Storebæltsforbindelsen blot skulle finansiere sig selv.

Regeringen forventer, at en prisnedsættelse på 25 pct. vil få 1,5 mio. flere til årligt at krydse Storebælt, mens en halvering ifølge Ida vil øge antallet til 4,0 mio.

Udfordringen er, at motorvejsnettet på begge sider af Storebælt slet ikke er dimensioneret til en trafikforøgelse af et sådant omfang. Her rækker regeringens visioner imidlertid kun til at ville inddrage nødsporet på de dele af E20 hen over Fyn, hvor det er realisabelt. I samme ombæring lover trafikministeren at ville afsætte penge til den VVM-undersøgelse, der hævdes at være nødvendig for på et tidspunkt at kunne udvide motorvej E45 ned gennem centrale dele af Jylland.

Hvis regeringen måtte leve i den vildfarelse, at bilister i tusindtal vil køre i jubeltog til Christiansborg Slotsplads, er der tale om en naivitet af et skræmmende omfang.

På trods af de absurde beløb, som bilisterne tvinges til at aflevere til de offentlige kasser, er der gennem årtier underinvesteret i Danmarks infrastruktur.

Store dele af motorvejsnettet er en fælt underdimensioneret skændsel. Jernbanenettet og togdriften mellem landsdelene findes bedre i ulande. Danmarks eneste store, internationale lufthavn er et monopol, der systematisk malkes af en kapitalfond og staten i en uhellig alliance.

Danmark savner en sammenhængende trafikpolitik, der bringer infrastrukturen op i verdenseliten, men det kommer aldrig til at ske, så længe ministerbilen er så uendeligt meget vigtigere end privatbilen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.