Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Skal vi virkelig hjælpe Kim Jong-un?

Det internationale samfund står således med et paradoks, hvor en almen humanitær tilgang til livet konfronteres med en brutal geopolitisk virkelighed. De to er svært forenelige.

Den værste tørke i to årtier har skabt så alvorlige udfordringer for millioner af mennesker i Nordkorea, at FN nu advarer om risiko for hungersnød.

Almindeligvis ville en sådan situation straks udløse tilbud om humanitær bistand, men præcis med Nordkorea forholder det sig anderledes. Ikke alene synes dette stalinistiske frilandsmuseum at have rigeligt råd til at udvikle langtrækkende ballistiske missiler og atomvåben. Det er også velkendt, at førsteprioriteten for det nordkoreanske regime er at brødføde hæren, der er den fjerdestørste stående styrke i verden.

Det internationale samfund står således med et paradoks, hvor en almen humanitær tilgang til livet konfronteres med en brutal geopolitisk virkelighed. De to er svært forenelige.

For nogle nordkoreanere er levestandarden blevet forbedret, mens Kim Jong-un har været ved magten, men for det store flertal af de 25 millioner indbyggere er situationen uforandret. Militæret står i forreste række med ret til tre måltider om dagen, hvor resten af nordkoreanerne sjældent har udsigt til mere end ét ofte tarveligt måltid dagligt.

I lande med et minimum af politisk debat ville en sådan situation have sendt tusinder af protesterende mennesker på gaden, men ikke i Nordkorea. Hvem tør det? Der er et privat marked for fødevarer, men til priser som kun et fåtal af nordkoreanere har råd til at betale. Alligevel synes det ifølge kilder med kendskab til nordkoreanske forhold at tage trykket af den værste utilfredshed, da det efterlader indtrykket af, at landet har acceptable fødevareforsyninger.

FN har bevilget 40 mio. kr. til at imødegå manglen på majs, ris, kartofler og andre essentielle afgrøder. Det sker ifølge FN's fødevareorganisation FAO alene for at »imødegå udbredt fejlernæring og deraf følgende sygdomme«.

FAO anslår, at en tredjedel af høsten i Nordkorea er gået tabt på grund af tørken, og organisationen finder det godtgjort, at millioner af nordkoreanere lever på sultegrænsen.

På det menneskelige plan kan man til nød forstå reaktionen fra FN, men virkeligheden er, at de fødevarer, som verdenssamfundet dermed stiller til rådighed, gør det muligt for Nordkoreas despotiske leder at brødføde landets militær, fortsætte den absurde oprustning og destabilisere ikke blot Asien, men også stadig større dele af Stillehavsregionen.

På bl.a. kinesisk initiativ har FN indført skærpede sanktioner mod Nordkorea, men for de millioner af mennesker i Nordkoreas nabolande, først og fremmest i Sydkorea, der med rette føler sig truet på liv, ære og velfærd, må det være mere end svært at forstå, hvorfor verdenssamfundet overhovedet skal hjælpe regimet i Pyongyang.

Forhåbentlig har FN sikret sig, at organisationen selv står for uddelingen af fødevarer i Nordkorea for derigennem at sikre, at de kun kommer de værdigt trængende til gode.

Det vil simpelthen være en skandale af globale dimensioner, hvis det måtte vise sig, at fødevarer fra FN finder vej til Nordkoreas væbnede styrker og herigennem bidrager til den alvorlige militære trussel, som de repræsenterer.

Betragtningen er barsk, men mange vil utvivlsomt mene, at verdenssamfundet skal afstå fra at hjælpe Nordkorea, medmindre Kim Jung-un betingelsesløst indstiller udviklingen af missilsystemer og atomvåben.

Han vil sikkert være bedøvende ligeglad, og det burde resten af verden derfor også med god ret være, men det er vi ikke. Det er den fundamentale forskel på Kim Jong-un og os.

Vi hjælper selv dem, der ikke fortjener nogen hjælp.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.