Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Nordkorea er vore dages problem fra helvede

Offentlige trusler fra præsident Trump gør næppe diktaturet i Pyongyang blødt i knæene. Der må andre midler til.

Warren Christopher, der var USA’s udenrigsminister i 1990’erne, talte engang om »et problem fra helvede«. Hvad han mente, var krigen i det tidligere Jugoslavien, der for en snes år siden beskæftigede alverdens statsmænd. Mange var, som Christopher, frustrerede over de menneskelige lidelser og materielle ødelæggelser, men på det tidspunkt havde ingen fundet nøglen til en bilæggelse af konflikten.

Problemet fra helvede i dag hedder Nordkorea. Kim Jong-un, den unge leder i Pyongyang, har gennem længere tid truet omverdenen med alskens ulykker. Det samme gjorde hans far, Kim Jong-il, og hans bedstefar, Kim Il-sung. Nordkorea har atomvåben, så man bliver nødt til at tage det mere alvorligt, end størrelsen og økonomien tilsiger.

I denne situation har Amerikas præsident, Donald Trump, affyret en bredside mod nordkoreanerne, der formentlig er uden sammenligneligt fortilfælde. Nordkorea, sagde han, vil blive mødt »med bål og brand, som verden aldrig har oplevet det før,« hvis landet udsætter USA for fare.

Trumps advarsel kom efter oplysninger om, at Pyongyang angiveligt har udviklet et nukleart sprænghoved, der passer til et af Nordkoreas missiler. Hvis det ellers virker – ikke alt nordkoreansk isenkram fungerer lige godt – kunne en lille atombombe ramme amerikansk territorium.

Naturligvis må en amerikansk præsident reagere. Adskillige forgængere har stået over for trusler i stil med den foreliggende, eller dem, der var værre. John F. Kennedy, f.eks., havde Cubakrisen 1962, hvor Amerika og Sovjetunionen vel kom det nærmeste, man har været en atomkrig. Kennedy løste krisen overvejende gennem diplomati og ved at give sin modpart i Kreml, Nikita Khrusjtjov, en kattelem, som denne kunne slippe ud af.

Trump vælger, desværre ikke overraskende, en anden vej. Han bevæger sig ned på Kim Jong-uns retorik og kommer med en tilsyneladende velforberedt udtalelse for rullende kameraer. Lige så forventeligt var det, at Kim Jong-un nogle timer senere truede med at angribe den amerikanske militærforlægning på Guam i Stillehavet. Så kan Trump sige noget igen, hvorefter Kim Jong-un atter slår i bordet. Og så videre.

Der er ingen nemme løsninger. Hvis USA eksempelvis bomber Nordkorea, kunne Kim Jong-uns raketter nå at udradere Seoul; den sydkoreanske hovedstad ligger 50-60 km fra grænsen. Og hvad præcist skulle amerikanerne angribe? Atomfaciliteterne formodes at ligge spredt og delvist under jorden. Antallet af civile ofre ville formentlig blive overvældende.

Kim Jong-un er, helt i familietraditionen, en tyran. Ofrene er hans undersåtter. Men de fleste, der har et nærmere kendskab til forholdene, er enige om, at han ikke er en tosse. Hans hovedsigte er at blive ved magten, siger f.eks. den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry, der har forhandlingserfaring med Pyongyang. Han mener, at forhandlinger efter stok og gulerod-metoden vil kunne lykkes, hvis man får Kina med om bord i stedet for blot at skælde ud over Beijing. Interessant nok har kineserne netop stemt med alle andre i FN’s Sikkerhedsråd for nye sanktioner mod Nordkorea. Der er også det gamle ord om, at vil man undgå krig, må man tale med sine fjender.

Det kræver lange, seje træk, og ikke Trumps sædvanlige udfoldelser. Nordkorea kan blive den egentlige prøve på, om manden er sin opgave voksen. Dette her er ikke ejendomshandler eller skønhedskonkurrencer. Dette er alvor.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.