*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Den spildte krise

Tankevækkende mange synes allerede at have glemt, hvorfor finansindustriens udskejelser udløste den alvorligste økonomiske krise i trekvart århundrede. I det hele taget synes kriseårene på vej til at blive ekspederet ind i historiebøgerne.

For de fleste er den 9. august en dag som de fleste andre, men de økonomiske historieskrivere er ikke i tvivl om, at den 9. august 2007 er dagen, da 10 års økonomisk krise begynder.

10 år med kreditkrise, finanskrise, statsgældskrise og verdensøkonomisk recession, hvis konsekvenser langtfra er overvundet endnu.

Nok oplever flere lande i Europa, heriblandt Danmark og Tyskland, at økonomien endelig synes inde i et solidt opsving, men krisen sidder så dybt i mange, at de fortsat udviser kriseadfærd, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved en større opsparing, herunder nedbringelse af gæld.

Da kreditkrisen brød ud i dag for 10 år siden, var det de færreste, der opdagede det. Hovedparten af Europa og USA var på ferie. Det samme var de fleste regeringer og centralbankchefer. Signalerne om den gryende krise havde der været en del af, men ingen var af en beskaffenhed, der fik myndighederne til at etablere et effektivt kriseberedskab.

Ikke mindst derfor har krisehåndteringen lige siden været kæmpet fra en defensiv position, og på intet tidspunkt – end ikke i dag – er de politiske magthavere kommet på forkant med situationen. Derfor kan vi også med sikkerhed sige, at risikoen for nye, destruktive kriser er usvækket.

Bevares, der har i årene siden 2007 været udfoldet betydelige bestræbelser på at konsolidere finansindustrien. F.eks. er antallet af danske pengeinstitutter halveret siden 2006, og såvel herhjemme som internationalt er kravene til bankernes kapital og likviditet blevet skærpet.

EU arbejder på at etablere en bankunion med det udgangspunkt, at skatteyderne fremover ikke skal redde livstruede banker. Regningen skal betales af bankernes aktionærer og kreditorer. Alligevel er det kun få uger siden, at Italiens regering stillede 125 mia. skatteyderkroner til rådighed for at redde nødlidende banker. Den socialistiske operation er blåstemplet af EU-kommissær Margrethe Vestager, selv om den er i klar modstrid med intentionerne bag bankunionen.

Det er blevet sagt, at man aldrig skal lade en god krise gå til spilde, men den danske EU-kommissær demonstrerer, at hun og tankevækkende mange andre allerede synes at have glemt, hvorfor finansindustriens udskejelser udløste den alvorligste økonomiske krise i trekvart århundrede.

I det hele taget synes kriseårene på vej til at blive ekspederet ind i historiens glemmebog.

På Wall Street i New York har topcheferne i storbankerne fremdeles årsgager i den trecifrede millionklasse. Tag f.eks. Gary Cohn, der gik fra jobbet som præsident for investeringsbanken Goldman Sachs til tjansen som økonomisk chefrådgiver for præsident Donald Trump: Med i bagagen havde han en samlet årsløn for 2016 på 126 mio. kr.

I Europa er arbejdsløsheden fremdeles højere, end den var for 10 år siden, og i adskillige EU-lande er ungdomsarbejdsløsheden fortsat af skræmmende proportioner.

De offentlige gældsbyrder sender enorme regninger videre til kommende generationer, og mange af de politisk-økonomiske reformer, der skulle have været gennemført, er aldrig blevet til andet end tomme løfter. Det gælder bl.a. i lande som Italien og Frankrig. I USA taler man om at rulle flere reformer af finansindustrien tilbage.

Vi kan glæde os over, at der atter er økonomisk vækst, og at kriseberedskabet er blevet bedre, men med urealistisk høje aktiekurser kan den næste krise allerede være på vej, endnu inden regningerne for den foregående er betalt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Leder lige nu
13.12

JP mener: Svar udbedes, DF

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her