Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Tyrkiets præsident har afgjort, at landet ikke hører til Europa

Det er et sørgeligt kapitel af Tyrkiets historie, der skrives i denne tid.

Siden tidernes morgen har der været uenighed om, hvorvidt Tyrkiet hørte til i Europa eller Asien. Man var jo så at sige repræsenteret på begge sider, kun delt af Bosporusstrædet. Den europæiske del er langt den mindste, men kloge hoveder har peget på, at det afgørende er indstillingen og den måde, staten fungerer på. Det moderne Tyrkiets grundlægger, Kemal Atatürk, gjorde et kæmpe arbejde, så landet kunne forankres i den europæiske lejr.

Det er denne kamp, der nu synes tabt i overskuelig fremtid. Præsident Recep Tayyip Erdogan, som i modsætning til sin farverige forgænger siges hverken at ryge eller drikke, har dygtigt og overbevisende anbragt Tyrkiet i afdelingen for problematiske nationer, der vender ryggen til retsstatslige principper og således den vestlige civilisation.

Det er en tragedie for Tyrkiet, som indtil for nylig var et af de mest dynamiske lande i regionen. Ud over den kendte eksport af lavtlønnet arbejdskraft til Vesteuropa efter Anden Verdenskrig har landet en økonomisk, akademisk og kunstnerisk kraft, som er imponerende. To tyrkere har fået nobelprisen siden 2006, en for litteratur, en for kemi. Går man ind i en boghandel eller et bibliotek, er det vanskeligt at komme uden om tyrkiske forfattere.

Det kan ikke være Erdogans fortjeneste, for han har nu lagt en dyne hen over det frie ord og er, i et anfald af osmannisk forfølgelsesvanvid, rede til at knuse alle, der ikke synes, at han er pragtfuld. Mere end 50.000 mennesker er fængslet og over 100.000 statsansatte afskediget. Langt over 200 journalister er bag tremmer – færre end Journalister uden Grænser har opgjort for Nordkorea.

Deres brøde skal være, at de har forbindelse til Gülen-bevægelsen. Fethullah Gülen er en af præsidentens gamle kumpaner, men på et tidspunkt blev de uvenner. Gülen beskyldes i dag af Erdogan for at stå bag kupforsøget mod ham sidste år.

Det kan da godt være, at Gülen havde en finger med i spillet, man ved det simpelt hen ikke, men man kan undre sig, hvordan kupforsøget kunne gå galt, når nu der åbenbart var så mange, der støttede det.

Erdogan har endnu ikke leveret beviser for noget som helst – åbenbart heller ikke til USA, hvor Gülen bor i eksil. Amerikanerne er åbne for at udlevere ham, hvis de ellers kunne få noget, der ligner en rygende pistol.

En retssag indledt forløbne uge mod over 400 angiveligt medsammensvorne i attentatet skal sørge for fremdrift her. Målet er tilsyneladende ikke blot at få de anklagede dømt, men også at skaffe den rygende pistol.

På baggrund af hidtidige erfaringer er det tvivlsomt, om de mange i det store retslokale, bygget særligt til lejligheden, kan få en fair behandling. Der er sideløbende sager, bl.a. en tragikomisk rettergang mod 17 medarbejdere fra Cumhuriyet, en af de få, uafhængige aviser, der er tilbage. Historien om Cumhuriyet er så absurd og labyrintisk, at Franz Kafka, det centraleuropæiske geni fra begyndelsen af sidste århundrede, kunne have skrevet den.

Erdogan vil næppe ændre sig. Efter at have bestræbt sig på at lyde demokratisk og vestlig orienteret har han fundet sig til rette som anti-kemalist med sympati for den konservative del af islam. Skidt med retsstaten og ytringsfriheden. Ud med almindelig anstændighed. Farvel til Vesten. Det er et sørgeligt kapitel af Tyrkiets historie, der skrives i denne tid. Men vel ikke Europas.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.