Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

DR og andre folks penge

DR’s ansættelse af en konsulent til milliongage bekræfter endnu en gang institutionens lemfældige omgang med betroede skattekroner.

DR

Der er blevet ironiseret livligt over DR’s reklameslogan ”licens er noget, vi giver til hinanden”, siden Ekstra Bladet for et par dag siden kunne afsløre, at mediemastodonten har ansat Gitte Rabøl, en forhenværende mediedirektør, i en stilling som mangfoldighedskonsulent. Vel at mærke på samme vilkår, som hun havde som direktør: mere end 2 mio. kr. i årlig gage plus en række goder.

Ironiseringen og forargelsen er både velanbragt og fortjent, for der er ikke tale om en enlig svale. Tværtimod er ansættelsen blot endnu et kapitel i fortællingen om et DR, der har en yderst lemfældig omgang med andre folks penge, senest illustreret for mindre end et år siden, da det kom frem, at DR for licensmidler havde fragtet en korrespondents hustrus hest over Atlanterhavet.

Enten ledes DR så politisk blindt og verdensfjernt, at man ikke er i stand til at se, når man endnu en gang placerer sig selv i en ualmindelig tåbelig og sårbar situation, eller også beviser DR endnu en gang, at man har opbygget en magtarrogance og -fuldkommenhed, der i sidste ende betyder, at man i egen selvfedme og -forblændelse er ligeglad. Under alle omstændigheder kan det undre, at ikke en eneste i det yderst vellønnede ledelseslag i DR løfter stemmen og siger: ”Den går ikke,” men det lader ikke til at være tilfældet.

Hverken DR’s generaldirektør eller bestyrelsesformand har haft lyst til at kommentere konsulentansættelsen. Den opgave har man overladt til kommunikationschefen, der forsvarer ansættelsen og den høje løn med, at »mangfoldighed ... er en opgave, DR tager meget alvorligt«. Det bør det sådan set også være, for det står i den gældende public servicekontrakt, at DR skal sikre mangfoldighed på alle planer, personalemæssigt såvel som programmæssigt, også i forhold til geografisk spredning i dækningen. På den anden side er det vanskeligt at se, hvad det er, Gitte Rabøl skal yde for milliongagen, som de i forvejen små 3.500 ansatte i DR ikke præsterer af mangfoldighed i det daglige for de næsten 4 mia. kr., som DR årligt modtager i licensmidler.

Det undrer også de politiske medieordførere, der alle har yderst vanskeligt ved at se ansættelsen som andet end en politisk bommert af de større, hvilket den også hurtigt kan vise sig at blive, for inden længe går forhandlingerne om en ny medieaftale i gang, og her vil DR’s størrelse og enorme udbredelse i et trangt medielandskab blive et bærende tema. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at DR skal fokuseres, og politisk har der fra kulturminister Mette Bock allerede været adskillige markeringer, der går i retning af et mindre og mere strømlinet DR, der skal fokusere på kerneydelsen, nemlig at tage sig af det, som de private, kommercielle stationer ikke vil eller kan producere.

I den forstand er ansættelsen af Gitte Rabøl til milliongage kun vand på møllen for det stigende antal DR-kritikere i det politiske landskab, for når DR’s direktion og ledelse gang på gang bekræfter frås, overforbrug og lemfældig omgang med betroede skattemidler, må og bør det være på tide både at beskære organisationen og kræve en helt anden form for gennemsigtighed i dens pengeforbrug.

I mellemtiden er det noget uklart, hvad det er, den dyre mangfoldighedskonsulent skal lave. Men et forslag kunne være, at hun begynder med at kigge på mangfoldigheden i DR’s direktion, der består af seks kvinder og én mand. Et par friske øjne eller to til at se kritisk på selvforståelsen kunne være ganske nyttige, lader det til.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Debat: DR er et levn fra fortiden
John Ewall, Rødovre
Jeg vil gerne give mit besyv med angående DR. Min mening om stationen er, at den er et stort fråsende tag selv-bord.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Le Prince est mort

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: En nation bliver født på ny

Mikael Jalving
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring.
Annonce
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her