Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

De kaotiske forhold i Det Hvide Hus svarer til Trumps politiske håndelag

Trump får den berømte elefant i glasbutikken til at virke ganske yndefuld.

Man kan ikke sige andet, end at USA’s præsident holder omverdenen beskæftiget, også når det handler om at forholde sig til hans personale. Ikke så snart har man vænnet sig til et navn – Michael Flynn, Reince Priebus eller Sean Spicer, f.eks. – før de er ude af vagten. Senest har Anthony Scaramucci fået fyresedlen, efter 10-11 dage som Det Hvide Hus’ kommunikationschef.

Nu er det ikke usædvanligt med udskiftninger i amerikanske administrationer, heller ikke i toppen og heller ikke efter kort tid. Man mindes også flygtige danske optrædener. Carl Holst fik 93 dage som forsvarsminister, Holger K. Nielsen var endnu kortere på posten som udenrigsminister. Mimi Jakobsens indsats som minister for Grønland i 1987 varede ni dage. Ting kan gå galt, der kan komme et valg eller –  det gælder f.eks. i Danmark – koalitioner kan ændre sig.

Hvad der gør Donald Trumps personalepolitik bemærkelsesværdig og urovækkende, er, at den synes at være udtryk for manglende dømmekraft helt fra begyndelsen. Mange af de folk, han har skilt sig af med, burde aldrig have været ansat, og han havde rigeligt med muligheder for at vide det. Flynn var kendt for at være et løsgående missil, Priebus var nok loyal, men uden den styrke, hans job som stabschef krævede, Spicer begik den fejl, at han som talsmand var så grov og ufrivilligt komisk, at han til tider overskyggede præsidenten. Scaramucci var en rendyrket katastrofe, en mand der svinede sine kolleger til offentligt i de værste gloser og øjensynligt var en større egoman end Trump.

Alle de nævnte har været personlige udnævnelser. Det samme gælder Jeff Sessions, der som justitsminister må finde sig i uhyrlige angreb fra præsidenten, fordi denne er utilfreds med, at han ikke forhindrer undersøgelser imod ham. Sessions har været en af Trumps mest trofaste støtter. Sidste uge sagde præsidenten, at han aldrig burde have udnævnt ham. At Sessions ikke for længst har taget sin hat og er gået, kunne være et interessant, psykologisk forskningsprojekt.

De kaotiske forhold i Det Hvide Hus svarer ulykkeligvis til præsidentens politiske håndelag. Han skifter mening om mange ting fra dag til dag, ofte modsiges han af sine egne folk, og ingen ved, hvad der er USA’s politik. Således er der meget, som flyder, f.eks. forholdet til Rusland, Kina, Nordkorea og Nato. Hjemme får han stort set ingen mærkesager igennem, skrotningen af Obamacare – sygeforsikringen indført af forgængeren – må opgives, fordi end ikke Trumps republikanere kan enes.

Det manglende politiske håndelag skyldes nok, at han ikke er politiker, og at hans optræden rundt om i verden ofte får den berømte elefant i glasbutikken til at virke ganske yndefuld.

Hvis man skal sige noget positivt, er det, at Amerika stadig har sine »checks and balances«, altså de mekanismer, der skal sikre, at en præsident ikke får for meget magt. USA’s demokrati er ikke bygget på parlamentarisme, hvor lederen skal have flertal i en folkevalgt forsamling. Så meget vigtigere er det, at Kongressen siger fra, når det bliver for muntert, eller at forsvaret, som for nogle dage siden, erklærer, at man ikke lader sig kommandere gennem tweets.

Men det er jo ikke den måde, Amerika får eller kan bevare sin indflydelse i verden på. Vi har alle brug for amerikansk lederskab, eller i det mindste en vis beregnelighed i Washington. Det og den er fraværende. Hvilket er det virkeligt nedslående i disse dage.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.