Træd på speederen
Danmark har skilt sig ud ved fortsat at bumle med nedslidte dieseldrevne tog mellem landsdelene og milliardinvesteringer i togsæt, der for en dels vedkommende er solgt til skrot, eller hærgede af grafitti henstår på et sidespor.
I reglen skal der meget lidt til at begejstre mindretalsregeringer, og den nuværende er ingen undtagelse.
Således er regeringen synligt stolt over, at der i disse år »investeres 119 mia. kr. i jernbanen«, hvilket geografisk er en sandhed med meget store modifikationer.
Kun 13,5 mia. kr. af ovennævnte beløb ligger vest for Storebælt, og heraf går endda de 9,5 mia. kr. alene til genindførelsen af sporvogne i Aarhus og Odense.
I årtier har skiftende regeringer ladet jernbanen sygne hen, mens der i resten af Europa er investeret hundreder af milliarder kroner i ny jernbaneteknologi, som blandt meget andet har betydet høje hastigheder, præcision og stor komfort.
Danmark har skilt sig ud ved fortsat at bumle med nedslidte dieseldrevne tog mellem landsdelene og milliardinvesteringer i togsæt, der for en dels vedkommende er solgt til skrot eller hærgede af graffiti henstår på et sidespor.
Af ovennævnte investeringer er jernbanestrækningen mellem København og Ringsted, der åbner næste år, reelt den eneste, som hele landet vil kunne få gavn af, men den beregnede tidsbesparelse for en togrejse mellem København og Odense er sølle otte minutter på trods af, at der er tale om Danmarks første højhastighedsstrækning.
Den afgørende ændring kræver som mindstemål, at den såkaldte Togfonden DK bliver gennemført. Forliget herom indebærer, at rejsetiden mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København på de respektive delstrækninger reduceres til én time, hvilket vil sige en reduktion af rejsetiden mellem landets to største byer med en tredjedel.
På trods af at partierne bag forliget har flertal i Folketinget, har de ikke evnet at finde finansieringen, da der er opstået uenighed blandt forligspartierne. En central del af timemodellen er etablering af en ny jernbanebro over Vejle Fjord, men Dansk Folkeparti afviser nu sidstnævnte, selv om partiet oprindelig accepterede broen til gengæld for en ny jernbane mellem Vejle og Billund. Såvel broen som den ny bane er mærkesager i DF, da begge ligger i partiformand Kristian Thulesen Dahls valgkreds, og ligesom det var afgørende for DF at få placeret en ny ”brugt” politiskole i valgkredsen, skal togene stoppe i Vejle, og valgkredsen skal have sin jernbane til Billund, der af samme grund på Christiansborg går under betegnelsen ”Tullebanen”.
Regeringen gør, hvad den kan, for at modarbejde forliget om Togfonden, og det understreger pointen om, at regeringen reelt ikke ønsker at investere så meget som én krone i at bringe jernbanen i Danmark op på et nutidigt niveau.
DSB har af samme grund meddelt, at de nye eldrevne tog, der skal købes, når jernbanenettet er færdigelektrificeret, ikke skal kunne køre mere end 200 km/t. Nye fjerntog, der kan køre 250 km/t., vil koste 23-25 mia. kr. Ved at satse på tog, der kun kan køre 200 km/t., kan man spare et par milliarder.
Nu siger ingen, at statsselskabet overhovedet eksisterer den dag, da der sættes strøm til køreledningerne. Al sund fornuft tilsiger, at togdriften skal sendes i udbud, og her har DSB hidtil ikke vist sig konkurrencedygtig.
Danskerne har for længst opgivet Folketingets mange tomme løfter om jernbanen. I stedet tager de enten bilen eller i stigende omfang bussen, når de skal krydse Storebælt.
Bilen er fleksibel, mens bussen er rørende billig sammenlignet med toget. Når den reelle politiske opbakning til jernbanen er så minimalistisk, som tilfældet er, må danskerne selv træde på speederen, og det er ikke så ringe endda.
