Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.

Imposant lyder det, når EU-Kommissionen ikender den amerikanske it-koncern Alphabet Incorporated en bøde på næsten 18 mia. kr. for brud på konkurrencereglerne.

Ifølge den ansvarlige EU-kommissær, Margrethe Vestager, har Alphabets væsentligste datterselskab, Google, misbrugt sin dominerende markedsposition for søgemaskiner på internettet til uretmæssigt at vinde andele på andre markeder.

Konkret drejer det sig om tjenesten Google Shopping. Ligesom man i Googles søgemaskine kan søge efter hjemmesider, rapporter, billeder, videoer m.m., er der også et faneblad for shopping-resultater. Men Google Shopping-annoncerne kommer også op, når man søger helt normalt, enten over de øvrige resultater eller med en markant placering til højre. Ifølge Google er dette en glimrende service for brugerne, som når de søger på f.eks. ”brudekjoler”, ”sko” eller hvad de som forbrugere måtte være interesserede i.

Enhver med et minimum af forretningsforståelse kan se, at Alphabet ikke kan leve af at stille sin Google-søgemaskine gratis til rådighed på internettet.

Stort set fra første dag har Googles primære forretningsgrundlag været annonceindtægter, hvad der i sig selv ikke er ulovligt, men i samme øjeblik søgeresultaterne af Google bliver prioriteret til fordel for koncernens annoncekunder, og at dette tilmed ikke tydeliggøres for brugerne, bliver de konkurrencejuridiske alarmer aktiveret.

Når Google i søgeresultaterne favoriserer sine betalende kunder, er resultatet ifølge EU-Kommissionen ikke sjældent, at udbydere af varer og tjenesteydelser, der ikke annoncerer hos Google, skubbes langt ned på listen over søgeresultater. Ofte så langt ned, at de færreste brugere når frem til dem.

Alphabet forventes at indbringe EU-Kommissionens afgørelse for EU-Domstolen, og dermed vil en sag, der allerede har været alt for mange år undervejs, kunne fortsætte langt ind i det næste årti på grund af den urimelige sendrægtighed, der karakteriserer det fælleseuropæiske retsvæsen.

Uvægerligt sår det tvivl om, hvordan de europæiske forbrugere er stillet nu. Vil de fortsat på Google blive udsat for, at selskabets annoncekunder nyder en fortrinsstilling? Og hvordan forestiller EU-Kommissionen sig, at Alphabet fremover skal tjene penge, hvis annoncekunderne ikke længere får det, som de hidtil har betalt for?

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.

Margrethe Vestager har gjort meget ud af den rekordstore bøde, men faktum er, at beløbet kun svarer til 3 pct. af Alphabets kassebeholdning – mindre end én måneds pengestrøm. Selv efter kendelsen fra EU-Kommissionen har Alphabet en markedsværdi på 4.267.997.133.300 kr. I det perspektiv er 18 mia. kr. faktisk et latterligt lavt beløb.

EU-Kommissionen skal selvsagt ikke klandres for at have taget opgøret med Alphabet, men det er er naivt at tale om en sejr. Google, Amazon, Microsoft, Facebook og Apple er amerikanske it-koncerner, der har vokset sig så store og dominerende, at de bestandigt må være under observation af myndighederne, men også så store, at bøder er en banal driftsomkostning. Margrethe Vestager kan være aldrig så stolt af sin sejr, men så længe ingen direktør risikerer en langvarig fængselsstraf, er den virkelige virkelighed, at EU-Kommissionens indsats får karakter af stor ståhej for ingenting.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.