Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Kommunalskandalen i Aarhus vokser

Hvad skal man med en whistleblowerordning? Man kunne bare have slået ørerne ud og lyttet til medarbejderne, som faktisk sagde fra.

Skandalen i Aarhus Kommunes tekniske forvaltning vil åbenbart ingen ende tage. Det, som begyndte med et dårligt arbejdsklima i en enkelt underafdeling og nogle mindre uregelmæssigheder, har efterhånden udviklet sig til en skandale af endnu ukendte dimensioner.

Mest påfaldende ved hele sagen har været den kommunale træghed, som i begyndelsen lagde hindringer i vejen for afsløringerne. Kun en ihærdig journalistisk indsats fra først Århus Stiftstidende og senere også JP Aarhus tvang lidt efter lidt den kommunale forvaltning til at fremlægge de stadig mere belastende oplysninger.

Arbejdsmiljøet i de to tekniske afdelinger Center for Byens Anvendelse og Natur og Vejservice var elendigt. Medarbejdere blev mobbet og måtte forlade deres arbejdspladser med psykiske skader til følge, og der blev talt om en »syg kultur« i afdelingerne. I november i fjor måtte chefen for afdelingerne, Claus Pedersen, forlade sin stilling. I første omgang med en fratrædelsessum på 1,2 mio. kr. og til det sidste en udtrykt tillid fra direktøren for den kommunale afdeling for teknik og miljø. Senere, da afsløringerne begyndte at myldre frem, blev det ændret til en bortvisning uden løn.

Efter nogen intern kommunal efterforskning bistået af et eksternt revisionsfirma, som pegede i retning af direkte kriminelle forhold, er sagen overdraget til politiet, og de seneste dage har JP Aarhus kunnet berette om yderligere misliebige forhold i afdelingerne. Der er foretaget indkøb af varer til privat brug, udgiftsbilag er bortkommet, der er foretaget indkøb til overpriser uden om de officielle samhandelspartnere. Der er holdt såkaldte kurser og seminarer, hvor bespisningen og beskænkningen mere har taget karakter af privat festlighed end af seriøst kommunalt forvaltningsarbejde.

Det er alt sammen noget værre skidt, og lidt efter lidt har interessen samlet sig om de øverste led i den kommunale forvaltning, helt op til borgmesterkontoret. Borgmesteren var påfaldende længe om at give sig til kende og tage afstand fra de kritisable og formentlig direkte kriminelle forhold i kommunens tekniske forvaltning. Men det har han gjort nu, og seneste nyt fra den kant er, at borgmesterens afdeling foreslår byrådet at indføre af en såkaldt whistleblowerordning. Men en sådan koster penge, påpeger den socialdemokratiske byrådsgruppe, og kun hvis der bevilges de nødvendige beløb til ordningen, vil gruppen stemme for.

Ærligt talt! For det første: Hvorfor skulle en whistleblowerordning overhovedet koste ekstra? Man kunne jo bare vedtage nogle spilleregler for behandling af oplysninger fra medarbejdere og andre, som måtte sidde inde med belastende viden. For det andet: Hvad skal man overhovedet med en officiel whistleblowerordning?

Det må efterhånden være tydeligt for enhver, at både den administrative og den politiske ledelse i Aarhus Kommune bare kunne have lyttet til de medarbejdere, som faktisk gjorde opmærksom på de kritisable forhold i den tekniske forvaltning. I stedet for at holde den åbenbart syge kultur skjult og, så vidt vi nu kan se, ligefrem dække over den, kunne man have taget medarbejdernes bekymring alvorligt og anderledes resolut skredet ind i tide.

I stedet lukkende man øjne og øren indadtil og døre og vinduer udadtil og gjorde, som om alt var i skønneste orden.

Hvis man vil slå øjnene op og ørerne ud, er der ikke brug for nogen officiel whistleblowerordning. En ansvarlig kommunal forvaltning burde være fuldt tilstrækkeligt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.