Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Mays store sats

Intet er sikkert i britisk politik, det er helt sikkert.

I britisk politik er det eneste sikre, at man aldrig kan vide sig sikker på noget som helst. Torsdagens valg finder sted i skyggen af endnu et terroranslag, men også uden dette uhyggelige, afskyvækkende aspekt er britisk politik uforudsigelig. Ved parlamentsvalget i 2015 kom det f.eks. bag på alle, at premierminister David Cameron og hans konservative parti vandt absolut flertal. Dermed blev han fanget af sit valgløfte om at udskrive en folkeafstemning om medlemskabet af EU.

Camerons dagsorden var ikke at trække Storbritannien ud af Den Europæiske Union, men at lukke munden effektivt på EU-brokkehovederne i højre side af britisk politik. Alligevel endte folkeafstemningen den 23. juni 2016 som bekendt med brexit – trods alle forudsigelser om det modsatte.

Så måtte Cameron gå af, og alle ventede at få en af de to sejrende konservative brexitgeneraler, daværende justitsminister Michael Gove og tidligere London-borgmester Boris Johnson, bag skrivebordet i Downing Street 10. Men ny premierminister blev i stedet indenrigsminister Theresa May. Det havde de færreste set komme. Så konklusionen er, at man aldrig skal udelukke det utænkelige i britisk politik.

Da premierminister May den 18. april udskrev parlamentsvalg i utide, virkede det utænkeligt, at De Konservative kunne tabe. I meningsmålingerne lå De Konservative 20-25 pct. foran ærkerivalerne i Labour, som er kløvet af intern splittelse.

Det var et sats. Med en jordskredssejr kunne Mays regering indlede skilsmisseforhandlingerne med EU med det stærkest tænkelige politiske mandat.

Men kort før målstregen – parlamentsvalget holdes på torsdag – er De Konservatives forspring skrumpet til 3 pct. i nogle af målingerne, og det ligger i Storbritannien reelt inden for den statistiske usikkerhed. Dermed kan det utænkelige igen ikke udelukkes – nemlig at briterne får en svækket mindretalsregering eller det nærmest unævnelige; at Storbritanniens næste premierminister bliver Labours venstreorienterede og i øvrigt EU-venlige leder Jeremy Corbyn.

Sandsynligheden er dog mindre, end meningsmålingerne indikerer, og det skyldes det britiske valgsystem, hvor vinderen i en kreds rydder bordet, og stemmer på modkandidaterne går til spilde.

Theresa Mays falmende stjerne skyldes bl.a. upopulære forslag om øget egenbetaling på ældreområdet. Men en anden faktor kan også spille ind: De Konservative er gået til valg på et skarpt brud med EU. Mens May vil trække vindebroen op, så har Labour og Liberaldemokraterne en blødere europapolitik med ønsker om relativt åbne grænser og fortsat adgang til det indre marked.

Ved folkeafstemningen i juni sidste år stemte kun 17,4 mio. af de 46,5 mio. britiske vælgere Storbritannien ud af EU. 16,1 mio. satte kryds ved ja til at blive, og resten blev liggende på sofaen. Ifølge de seneste meningsmålinger er flertallet for brexit spinkelt eller ikkeeksisterende.Der er altså en klar disharmoni mellem den politiske stemning i befolkningen og De Konservatives hårde brexitlinje, og det er muligvis også det, der nu kan ses i meningsmålingerne.

Der er ikke længere tvivl om, at Storbritannien forlader EU. Skilsmisseprocessen i artikel 50 i Lissabon-traktaten kører. Med parlamentsvalget får de britiske EU-tilhængere en sidste chance for at præge Storbritanniens fremtidige forhold til Europa. Derfor har parlamentsvalget på torsdag historisk betydning. Ikke kun for briterne selv, men også for Europa – og dermed Danmark.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.