Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Minister på afveje

Støjberg-sagen er alvorlig, men foreløbig er det kun hendes troværdighed, der er i alvorlig fare, ikke selve ministerposten.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg lignede én, der helst ville være alle andre steder end der, hvor hun var, da hun i torsdags var kaldt i samråd om sagen om de såkaldte barnebrude. Sagen går kort fortalt ud på, at Inger Støjberg i begyndelsen af 2016 ville have alle mindreårige piger adskilt fra deres ældre mænd i de danske asylcentre. Embedsmændene sagde imidlertid til hende, at det kunne man på grund af internationale konventioner og dansk lov kun gøre, hvis der blev foretaget en individuel vurdering i hver enkelt sag.Denne passus slettede Inger Støjberg selv, da hun senere udsendte en instruks om, at alle par skulle adskilles. Instruksen var altså klart i strid med loven. Til Politiken, som afslørede sagen, sagde Inger Støjberg den 21. maj, at instruksen var godkendt af hendes embedsværk. Avisen hævder samtidig at have kendskab til en mail, der skulle bevise det modsatte, men ingen har endnu set mailen, som Inger Støjberg af »principielle grunde« nægter at udlevere.

Men på samrådet var instruksen pludselig blevet til blot en pressemeddelelse, som Inger Støjberg havde udsendt, uden at der var foretaget en juridisk vurdering af, om den ville være lovlig. Ministeren understregede samtidig, at Udlændingestyrelsen senere blev orienteret mundtligt om de individuelle vurderingers nødvendighed. Pressemeddelelsen fik dog længe lov at stå og blev også opfattet som en instruks – der altså var i klar strid med gældende lov, hvad der ifølge anonyme kilder var embedsmænd i Udlændingeministeriet, der højlydt havde gjort ministeren opmærksom på, ligesom også Justitsministeriet og senere Folketingets Ombudsmand erklærede pressemeddelelsens indhold ulovligt.

På samrådet indrømmede Inger Støjberg, at hun nok tidligere kunne have gjort noget mere for at tydeliggøre, at det, som af alle blev opfattet som en instruks, i virkeligheden var en pressemeddelelse. Det var faktisk først på samrådet, at den forskel kom frem, for så sent som den 21. maj kaldte hun det selv en instruks, som var udarbejdet sammen med et enigt embedsværk.

Efter torsdagens samråd er der stadig en række spørgsmål, der står ubesvaret hen, og ministeren rodede sig ved flere lejligheder ud i selvmodsigelser. Hun har en dårlig sag, men at hun formentlig alligevel overlever, skyldes alene, at hun har 90 mandater bag sig. Som minister kan man slippe afsted med at lyve, for en løgn er først en løgn i Folketinget, når et flertal beslutter, at den er det.

Inger Støjberg er lige nu beskyttet af Dansk Folkeparti og partiets formand for Udlændingeudvalget, Martin Henriksen. Han kunne ellers på udvalgets vegne kræve, at hun fremlagde de nøgledokumenter og den famøse e-mail mellem hende og embedsmændene, men det nægter han, ligesom offentlighedslovens regler om ministerbetjening forhindrer pressen i at få aktindsigt i dokumenterne. Støjberg og Henriksen prøver i stedet at få sagen til at dreje sig om et for eller imod barnebrude. Men det er ikke sagens kerne. En stram udlændingepolitik er nødvendig for Danmark, hvilket et stort flertal af befolkningen også er enigt i. Men den demokratiske sundhed i Danmark er også afhængig af, at vi har ministre, der overholder landets love. Mange har allerede travlt med at sammenligne Inger Støjbergs sag med Tamil-sagen. Det skal man passe på med, men der er ingen tvivl om, at den har potentialet til at blive rigtig alvorlig for hende, især hvis flertallet skulle forsvinde. Det skete i Tamil-sagen. Indtil da volder den kun skade for hendes troværdighed.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.