Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Trumps arrogante selvmål

Verdens største økonomi befinder sig, må vi forstå, i en offerrolle, hvor implementering af klimaaftalen vil koste millioner af tabte arbejdspladser og billioner af dollars, mens Kina og Indien kan køre på fribillet.

»Vi trækker os ud. Og så vil vi genforhandle aftalen og se, om vi kan få et bedre resultat. Kan vi det, er det fint. Kan vi ikke, er det også fint.«

Om arrogancen var tilsigtet, er aldrig til at vide med præsident Donald J. Trump, men at USA nu gør Syrien og Nicaragua følgeskab som de eneste lande, der ikke tilslutter sig den globale klimaaftale, sker uden antydning af beklagelse. Verdens største økonomi befinder sig, må vi forstå, i en offerrolle, hvor implementering af klimaaftalen vil koste millioner af tabte arbejdspladser og billioner af dollars, mens Kina og Indien kan køre på fribillet.

Det er karateristisk for Trump, at han ynder at simplificere komplicerede globale problemstillinger, hvilket – indrømmet – havde stor effekt i valgkampen op til præsidentvalget i fjor. Det centrale argument for at trække USA ud af klimaaftalen er, at den »vil medføre en massiv omfordeling ved at flytte velstand fra USA til andre lande«.

Svagheden ved klimaaftalen er, at den ikke er bindende, og at de deltagende lande selv har budt ind med de mål, som de skal honorere. Som sådan kunne den amerikanske regering reelt blot have justeret på nogle af målene i stedet for den drakoniske beslutning om yderligere at isolere verdens største økonomi i en situation, hvor USA’s globale lederskab i forvejen er på retur.

Trump pointerede i sin tiltrædelsestale den 20. januar, at hans embedstid skal være båret af »America first«. Endvidere skal enhver international aftale være »fair« for USA, og klimaaftalen er »meget unfair« for De Forenede Stater.

»Jeg er valgt til at repræsentere borgere i Pittsburgh, ikke Paris«. Standpunktet er ærligt og håndgribeligt, men som erfarne diplomater kan bruge timer på at berette om, vil en international aftale, som alle lande betragter som fair, også være en aftale, hvor ikke alle er lige tilfredse, men derimod lige utilfredse.

Skal man forstå Trump ret, er det »unfair«, at verdens største og teknologisk mest avancerede økonomi skal behandles efter en anden målestok end Kina og Indien – verdens to folkerigeste nationer – uagtet at disse lande har millioner af fattige, hvis daglige tilværelse er sølle i sammenligning med den amerikanske middelklasse, der nok er ved at tabe velstandskapløbet i USA, men dog for de flestes vedkommende har ejerbolig, to biler i garagen og dollars i lommen.

På World Economic Forums årsmøde i Davos i januar trådte Kinas præsident, Xi Jinping, for alvor ind på den globale scene ved at love at tage lederskab for den fri verdenshandel, og det vil ikke overraske, om han senest ved G20-landenes topmøde i Hamborg i næste måned også vil forsøge at placere Kina som frontkæmper for klimaaftalen og dermed fylde det tomrum, som den amerikanske præsident efterlader.

Den isolationisme, som præsident Trump repræsenterer, varsler ilde for USA, og den må ikke lykkes.

Derfor er det værdifuldt, at bl.a. de nordiske statsministre lader deres røst høre, og det er essentielt, at de vestlige demokratier med endnu større styrke end hidtil arbejder på at trække den politisk uerfarne amerikanske præsident i den retning, der set med allieredes øjne tjener USA's langsigtede interesser bedst, og det er at være den frie verdens leder.

Ingen kan bebrejde præsident Trump, at han sætter ”America first”, men lige så legitimt er det, at USA's nærmeste venner, hvortil Danmark hører, gør alt for at forhindre, at Trump-æraen udarter til ”America last”.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.