Det ser skidt ud for Trump

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det kan da godt være, at USA’s 45. præsident ikke formelt har overtrådt love og regler, hvilket han nu bliver beskyldt for. Men den måde, Donald Trump har forrettet sit embede på, siden han kom til magten for snart fire måneder siden – og hans opførsel inden – giver ikke næring til en formodning om, at alt er i den skønneste orden.

Det er jo problemet med Trump. Han har efterhånden fyret så mange halve og hele løgne af, forulempet modstandere, svinet dommere til, beskyldt sin forgænger Barack Obama for at være ussel eller syg og fremhævet Ruslands præsident, Vladimir Putin, som noget af en flink fyr, at intet han siger virker overbevisende. Hvilket er katastrofalt.

De Forenede Staters leder står næsten pr. automatik i spidsen for den frie verden, som ikke er blevet udvidet det seneste par år. Alene i EU giver Polen og Ungarn anledning til bekymring. Læg dertil Filippinerne, det meste af Mellemøsten og gamle kendinge som Rusland, en række tidligere sovjetiske republikker samt Nordkorea, og man står med en buket af problemer, der nok kunne trænge til en fast og fornuftig hånd. Det får man ikke med Trump, lader det til.

Præsidenten er i øjeblikket i sit velsagtens største uvejr i Det Hvide Hus. Sagerne hober sig op. De seneste drejer sig om, at han skulle have røbet hemmelige oplysninger til Rusland og have bedt den nu fyrede FBI-chef James Comey om ikke at grave dybere i den ligeledes afskedigede sikkerhedsrådgiver Michael Flynns forbindelser til Moskva.

Enhver præsident har, ligesom andre stats- og regeringschefer, nogle møgsager. Undertiden opstår de nærmest af sig selv, andre gange er det den pågældende leders egen skyld, eller der er begået fejl længere nede i hierarkiet. Det er ikke på nuværende tidspunkt uigendriveligt klart, hvem der i givet fald har fejlet her. Men med de hidtidige erfaringer in mente ser det ikke godt ud for Trump.

Overgivelsen af de angiveligt fortrolige efterretninger til den russiske udenrigsminister under et møde i Det Hvide Hus har potentielt sprængkraft. Informationer om planlagt IS-terror skal være givet til USA af det israelske efterretningsvæsen. De skal stamme fra en agent, hvis opholdssted, hedder det, blev nævnt under samtalen med udenrigsministeren. Er det rigtigt, kan denne agent være i større fare, end han eller hun var i forvejen. Trump afviser at have gjort noget forkert, det kan være rigtigt, men på den anden side: Det plejer han jo at gøre.

Fyringen af Comey skete på et tidspunkt, da denne var i gang med en undersøgelse af præsidentens forhold til Kreml. Trump har givet forskellige forklaringer om baggrunden for afskedigelsen, ingen virker beroligende. Om Flynn er det kommet frem, at præsidenten blev advaret mod ham af en fungerende justitsminister kort efter indsættelsen, men at det åbenbart ikke gjorde indtryk i Det Ovale Kontor.

Uanset hvem der har sagt hvad og hvornår, har Trump malet sig op i et hjørne. Tre udvalg i Kongressen undersøger nu sagerne, og selv republikanske medlemmer, som hidtil har været loyale, viser tegn på desperation. Det ser skidt ud for Trump.

Der er allerede trukket linjer bagud til Richard Nixon, der i 1974 måtte træde tilbage som følge af Watergate-skandalen. Den sammenligning synes overilet, fordi det i skrivende stund er vanskeligt at se, hvad der er op og ned i de aktuelle sager. Nixon havde også, Watergate ufortalt, en på mange måder stærk udenrigspolitik. Den mangler vi at se her.