Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

2016 blev mellemåret, som kan skrive sig ind i historien

Alt det, som skete i 2016, ser vi først konsekvenserne af i 2017. De kan til gengæld blive store.

2016 begyndte i Tyskland, og det sluttede i Tyskland. Med begivenhederne i Køln nytårsnat, da adskillige kvinder blev seksuelt forulempet, og med terrorangrebet i Berlin lige før jul. To begivenheder. To forskellige steder, men alligevel forbundet af en og samme historie: indvandringen til Europa.

Læg dertil sommerens terrorangreb i Bruxelles og i Nice. Intet tyder på, at diskussionen om indvandringen og dens konsekvenser vil forsvinde fra den europæiske dagsorden. Tværtimod. I 2017 skal både tyskerne, franskmændene og hollænderne til valg.

Efterforskningen har vist, at alle tre lande står med et medansvar for, at den 24-årige tuneser, som er mistænkt for terrorangrebet i Berlin, frit kunne bevæge sig fra Tyskland via Holland og Frankrig tilbage til Italien, hvor han oprindeligt kom fra. Tuneserens frie færden i Europa er med til at forstærke debatten om åbne grænser eller grænsekontrol. Hvordan kan det lade sig gøre, at en afvist og tilmed kriminel asylsøger først kan forsvinde i Europa, dernæst dukke op som terrorist i Berlin og siden forsvinde igen, indtil han ved et tilfælde bliver standset af politiet i Milano?

Det spørgsmål vil sammen med den mislykkede integration utvivlsomt blive rejst, når politikerne skal stå til ansvar over for vælgerne. Ikke mindst Merkel vil skulle stå til ansvar for sin ”vi klarer det”-politik over for flygtninge.

Til det forgangne års dramatiske højdepunkter hører briternes beslutning om at melde sig ud af EU, og amerikanernes valg af Donald Trump til ny præsident. Hvad det egentlig betyder, vil vi først få en fornemmelse af i 2017. Briterne har sagt, at de vil indlede udmeldelsesproceduren inden april, men status nu godt et halvt år efter folkeafstemningen er, at det er meget uklart, hvad Storbritannien egentlig vil.

Stort set lige så uklart er det, hvad Donald Trump vil bruge sit præsidentembede til. De store ord under valgkampen omsættes ikke nødvendigvis til realpolitik. USA er fortsat verdens eneste supermagt, men spørgsmålet er, om Trump vil bruge den status til andet end at score indenrigspolitiske point.

Hvordan vil USA agere over for Rusland, som havde en finger med i spillet under den amerikanske valgkamp? Over for Kina, som utvivlsomt vil udnytte det tomrum, som Trump har skabt i Asien? Over for Mellemøsten, hvor Rusland, Tyrkiet og Iran har fundet sammen, og hvor Israels forventninger til Trump er blevet større efter USA’s seneste ageren i FN? Og ikke at forglemme Europa? Går vi ind i et år, hvor den tyske kansler, Angela Merkel, og Donald Trump finder sammen, eller kommer vi til at se et parløb mellem Marine Le Pen og Trump? Hvor står jokeren Erdogan, som i 2016 demonstrerede, at han kunne holde EU i sin hule hånd, da der blev indgået en meget dyr aftale, som skulle standse flygtningestrømmen fra Tyrkiet mod Europa.

Briternes skilsmisse fra EU og USA’s eventuelle manglende vilje til at engagere sig internationalt vil skubbe til den orden og de samarbejdsstrukturer, som de vestlige samfund møjsommeligt har bygget op siden Anden Verdenskrig. Konsekvenserne er både uforudsigelige og uoverskuelige, og på den måde blev 2016 et slags mellemår, hvor der blev taget tilløb til 2017. Muligvis vil året skrive sig ind i rækken af historiske vendepunkter i lighed med 1989 (Murens fald) og 2001 (terrorangrebet på USA). 2016 kan blive det år, der ses tilbage på, når der skal sættes endnu et skel for en ny verdensorden.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.