Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Koloniarven

Historiske mærkerundinger har gerne brudflader og uafsluttede regnskaber som følgesvende. 100-året for salget af de tidligere dansk-vestindiske Øer, Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix, er ingen undtagelse. I dette tilfælde er der oven i købet tale om en totrinsraket. I dag er det 100 år siden, danske vælgere godkendte salget til USA for 25 mio. dollars i den første folkeafstemning efter den nye 1915-grundlov, hvor der kun var flertal mod salget i henholdsvis landets rigeste og fattigste afstemningsområder, Gentofte og Thisted. Den 31/3 2017 følger så 100-året for selve overdragelsen med det officielle flagskifte på paradepladsen i Charlotte Amalie.

Det er en velkommen mulighed for en godt tre måneders folkelig debat om vor koloniale arv. Interessen for de tre små caribiske øer har aldrig været større end nu i grel modsætning til salgstidspunktet, hvor øerne nærmest var omgærdet med ligegyldighed. Jyllands-Posten har for sit vedkommende skudt debatten i gang med reportager fra den tabte øgård og med kronikker. En fælles forståelse for fortiden er tiltrængt, for debatten er også traditionelt garneret med myter og skjulte dagsordener med afsæt i en nutidig moralisme.

En af de moderne følgesvende er kravet om en officiel dansk undskyldning til øernes befolkning for slavehandelen. Det er en meningsløs diskussion. En afgørende forudsætning for undskyldninger er, at relevante ofre eller deres direkte efterkommere stadig er i live. Undskyldninger for noget, som andre har gjort, giver ikke i sig selv mening. Et kollektivt arveligt ansvar er i strid med retsprincipper. Når ofrene og de skyldige er døde, kan uretten ikke længere undskyldes.

Slavehandelen var under enhver betragtning afskyelig, men den var kompleks, og man må erindre, at den langt op i 1700-tallet var bredt accepteret i samfundet og for søfartsnationer en lovlig del af det maritime erhvervsliv. Den opfattelse herskede også i den arabiske verden, som på den afrikanske østkyst handlede flere slaver end europæerne. Set med nutidens øjne var det absurd, at afrikanerne også accepterede slavehandelen, og uden deres medvirken havde den ikke været mulig. Så hvem skal undskylde over for hvem?

Slavehandel og -transport var en rå og afstumpet affære, som datidens samfund var det. Også på det nærmest morderiske med forfærdende dødsrater – med en indbygget form for nemesis i det faktum, at besætningernes dødelighed procentuelt var højere en slavernes. Ingen kan være uenig heri, og følgelig er det relevant at bekræfte, at man er fælles om afstandtagen fra den menneskeopfattelse, som slavehandelen hvilede på. Men det er ikke en undskyldning nedarvet fra fædrenes synder. Det kan ske i en erklæring om et fælles menneskesyn, der samtidig vil være en anerkendelse af Oplysningstiden, der til slut umuliggjorde slaveriet.

Det danske styre på øerne var populært sagt et tyndt lag fernis over en broget mangfoldighed. Et ”lille Danmark” i Caribien blev besiddelserne aldrig. Men med den udøvende magt blev det vigtigste danske aftryk i en enestående bygningsarv. Men tingene forfalder hurtigt i troperne, og nu er den nødlidende. Derfor må fremtidsperspektivet være, at danskere, amerikanere og vestindere står sammen om at vedligeholde kulturarven, der gør øerne til noget særligt. Den danske arkitekt Ulla Lunn har foreslået, at de tre øer ophøjes til Unesco-verdensarv. Danmark kan deltage med et udvekslingsprogram for håndværkere med de gamle kompetencer. Om det projekt bør alle kunne forenes til vedligeholdelse af de gamle bånd.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.