Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Vesten vil fred. Vil Putin?

Vi vil gerne kippe med flaget for russerne. Men der er noget, som skygger.

Rusland, og det vil sige dets befolkning gennem tiderne, har været udsat for ufattelige lidelser – fra et brutalt zarstyre til et kommunistisk galimatias. Selv Sovjetunionens sidste krampetrækninger krævede store ofre fra befolkningen, og det er imponerende, at der med den historie stadig er så mange kloge, fornuftige og uselviske mennesker, der vil gøre nationen til noget bedre.

På den baggrund ville vi gerne kippe med flaget – det russiske eller det danske – for at sende en hilsen til dette mægtige land. Der er som sagt rigeligt med folk, som har fortjent det. Men der er noget, som skygger, og det er magthaverne i Kreml.

Nu har Moskva sjældent været kendetegnet ved god regeringsførelse eller almindelig, sund fornuft, men hvad der foregår i disse uger overskygger det meste, der er sket siden Den Kolde Krig. Præsident Putin puster sig op til den ene manddomsprøve efter den anden. Han lader bombefly ødelægge resterne af Syrien. Han sender krigsskibe med langtrækkende missiler gennem Storebælt. Han opstiller andre missiler – der kan medføre atomvåben, som kan ramme mål i Tyskland og Danmark – i Kaliningrad. Russiske kampfly har tidligere simuleret angreb mod Bornholm. For godt to år siden annekteredes Krim, og i Baltikum er man, forståeligt nok, urolig for, hvad Putin ellers kan finde på.

Det britiske nyhedsmagasin The Economist har netop stillet en diagnose for, hvad der foregår. Putin, hedder det, »besvarer sårbarheden hjemme med aggression ude«. Kortere kan det ikke siges. Rusland er plaget af et dramatisk svind i befolkningstallet. Nedgangen i oliepriserne betyder, at han ikke længere kan søge at tilfredsstille middelklassen med forbedring af levestandarden. Og han kan ikke indføre retsstaten eller opmuntre frie medier, demokrati og åben konkurrence, fordi det ville udgøre en eksistentiel trussel mod hans »rådne stat«, påpeger bladet.

Samtidig spiller Putin den forsmåede elsker, hvis frieri over for Vesten er blevet mødt af afvisning og militær oprustning. Det er naturligvis noget vrøvl. Vesten har gjort næsten alt, hvad den kunne, for at inddrage russerne i en fredelig sameksistens. Putin har svaret ved at rasle med sablen. Se ovenfor.

Vesten bør selvsagt søge at opretholde dialogen, som man også gjorde under den rigtige, kolde krig. Men samtidig må man fin- og opjustere forsvaret, så man er rustet, hvis Rusland fortsætter sin adfærd. Herhjemme har Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen, der selv med med den bedste vilje ikke kan kaldes en koldkriger, betegnet russernes opførsel som »en provokation«, og sagt, at »der er grund til at tage Putin og Rusland særdeles alvorligt«. Det er så sandt, som det er sagt. Det samme kan ikke hævdes om Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarups udtalelse om, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin. At en dansk parlamentariker, der tilmed er reserveofficer og russiskkyndig, kan nå til denne slutning, må udløse bekymring for uddannelsesniveauet her til lands.

Rusland er en trussel mod Danmark og det øvrige Vesten, hvortil må tælles Østeuropa. Putin kan i en stille stund filosofere over, at næsten al ondskab, der har hærget hans nation, er udgået fra russere eller sovjetborgere. Undtagelsen er Anden Verdenskrig, men selv her må det noteres, at diktatoren på den tid, Stalin, indgik en aftale med Hitler, inden han blev overrumplet af virkeligheden. Vesten vil fred. Vil Putin?

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.