Trump har diskvalificeret sig selv som leder af den frie verden

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Debatten mellem de to amerikanske præsidentkandidater har ramt endnu et lavpunkt. Fokus flyttes fra politik til person, og under tv-debatten mandag nat blev det tydeligt, at den stadigt mere desperate Donald Trump kun har ét redskab i værktøjskassen, når han skal forsvare sig: det beskidte angreb.

Da Donald Trump meddelte, at han ville stille op som præsidentkandidat, trak mange lidt overbærende på skuldrene, og den lidt pudsige og farverige rigmand fik rigelig plads i medierne med sine iørefaldende onelinere og angreb på snart alt og alle.

Da det stod klart, at han med den stil kunne feje alle modstandere af banen i Det Republikanske Parti, blev smilene lidt mere anstrengte, medieomtalen ikke mindre. Trump fortsatte sit onemanshow, og forventningerne til, at han efter nomineringen som Det Republikanske Partis præsidentkandidat ville nedtone retorikken og gå mere seriøst efter midtervælgerne, er foreløbig ikke indfriet. Og meget tyder på, at Trump har passeret det punkt, hvor det er muligt at skifte stil. Lige så lidt tyder på, at han har tænkt sig at gøre det. Før tv-debatten præsenterede han på Facebook noget usædvanligt de kvinder, som tidligere har beskyldt Bill Clinton for seksuelle overgreb, og under den efterfølgende debat med Hillary Clinton var han voldsomt optaget af at angribe under bæltestedet.

Flere kommentatorer taler om, at Trumps kampagne er i frit fald, og ledende republikanere har i de seneste dage stået i kø for at lægge afstand til ham. Kampen står ikke længere om at redde Trump, men om at redde partiets mandater i kongressen. Muligvis om at redde partiet overhovedet. For få uger siden var Trump ifølge meningsmålingerne inde i varmen, og med fire uger til valget er det for tidligt at dømme ham helt ude. Meget kan ske i begge lejre.

Derfor må Donald Trump fortsat betragtes som en seriøs kandidat til det embede, som er betegnet som verdens mest magtfulde. Der er ingen tvivl om, at han har grebet den frustration, som mange amerikanere har over for det politiske establishment, og havde han spillet sine kort bedre, vil et kvalificeret gæt være, at han også kunne have hentet frustrerede demokratiske vælgere over i sin lejr.

Men med sin retorik og sin åbenlyse foragt for sin politiske modstander har Trump spillet sin troværdighed af hænde. Desværre er tendensen til at fokusere på person frem for politik ikke enestående amerikansk, også i Europa er der hadefyldte angreb, som er præget af mistillid til selve det politiske system og til modstandernes evne til at bestride et embede. Set i det lys er Trump en farlig mand, fordi han repræsenterer en stil og en tilgang til politik, som ikke er det repræsentative demokrati værdigt.

Donald Trump er ofte blevet sammenlignet med Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi, som heller ikke holdt sig fra nedladende kommentarer om politiske modstandere, Tysklands kansler, Angela Merkel, angiveligt fik skudsmålet »en ukneppelig flæskemås.« Nok er Italien et stort land i Europa, men sammenlignes med USA kan det ikke. Donald Trump ønsker at blive leder af den frie verden. Det kræver kvalifikationer som flid, ydmyghed, forståelse og indsigt. Med den præstation, som Donald Trump hidtil har ydet, siden han stillede op, beder han om selv at modtage de ord, som han har brugt flittigt, siden han dukkede op som reality-stjerne i tv: »Donald, du er fyret.«