Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Sensationslyst truer den journalistiske etik og dømmekraft

Dækningen af terrorhandlinger afslører, at de elektroniske mediers breaking news-mani truer helt centrale journalistiske principper.

I forbindelse med terrorangrebet på Pentagon og World Trade Center i 2001 brugtes begrebet ”rædselsfryd”. For selv om en enig verden fordømte det grufulde og onde angreb på USA, så var der også en hypnotisk kraft over mediernes dækning. Mennesker sad i timevis, ja, døgndrift måløse og stirrede på de to tårne, der på tv-skærmene igen og igen styrtede sammen, og imens begyndte de internationale pressebureauer og nyhedshjemmesider at bugne af billeder af mennesker, der som zombier vandrede ud af støvskyerne, desperate mennesker, der ledte efter pårørende, og sørgende, der samledes på Union Square og andre pladser i byen.

Selv om det var forfærdeligt, så var der også noget dragende over de billeder, der skildrede en ondskab, som selv ikke den vildeste actioninstruktør i Hollywood kunne have foregrebet. Deraf rædselsfryden, som også fik nogle medier til at overskride etiske grænser, for eksempel når de viste billeder af mennesker, der i desperation kastede sig ud fra de brændende tårne. Det medførte en sund diskussion af retningslinjer og selvransagelse hos de fleste.

Det er 15 år siden, og selv om medierne ikke havde monopol på dækningen af terrorangrebet, så havde verden stadig meget til gode af det virvar af tekst og billeder, som vi i dag lever med. Hvert eneste menneske med en smartphone – og det er de fleste – er i dag sin egen potentielle tv-fotograf. Billeder deles og ender ofte hos medierne og især tv-stationerne, der siden det skelsættende år 2001 har bevæget sig ind i en endnu hårdere konkurrence om at være først med det sidste og derfor ofte ukritisk viderebringer private optagelser. Breaking news er blevet tv-nyhedsformidlingens stakåndede ledetråd, og derfor er kravene om at navigere efter klare journalistiske principper og etiske retningslinjer i dag langt mere påkrævet end for 15 år siden.

Efter terrorangrebet i Nice den 14. juli og de efterfølgende terrorhandlinger har der rejst sig en berettiget debat om mediernes formidling og billedbrug, fordi der både har været eksempler på medier, der har bragt billeder af døde og hårdt sårede, og medier nærmest fra en kant af der bringer billeder af terroristerne. Det har rejst spørgsmålet, om medierne dermed går terroristernes ærinde og i virkeligheden er med til at puste til ilden og eventuelt inspirere andre løse sjæle til at begå terror på egen hånd, fordi medierne bidrager til den såkaldte smitteeffekt.

Terroren ville næppe forsvinde, selv hvis alverdens medier kollektivt besluttede at ophøre med at rapportere om den. Det er fuldkommen naivt at tro, bl.a. fordi IS driver et yderst professionelt nyheds- og pressebureau og er fuldt bevidst om, hvordan medier opererer og virker i 2016. Men derfor er det stadig yderst relevant at diskutere, hvordan det dækkes.

Terrorhandlinger skal naturligvis dækkes som de nyheder, de er, men tv-stationernes livedækning og iver efter at være først afslører også, at sensationslysten tilsidesætter en række centrale journalistiske principper som relevans og hensyn til ofre for at demonstrere fart og storhed. Der spekuleres og spås, og rygter viderebringes uden nogen form for forudgående forsøg på verifikation eller dokumentation. Breaking news-kulturen stiller store krav til redaktører, der midt i kampens hede skal være i stand til at holde tungen lige i munden, trække vejret en ekstra gang og lade sensationslysten vige til fordel for en rationel afvejning af, hvor meget og hvor længe en historie skal dækkes. Man må håbe, at den aktuelle debat kan styrke den refleksion.

.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.