Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Den politiserede ekspert

Eksperter lader sig bruge som politikere. Fristelsen er stor for mange eksperter til at benytte en offentlig platform til at meddele egne holdninger. Men det koster på troværdigheden.

Mange forklaringer på den britiske brexit kredser om, at udfaldet også skal ses som udtryk for en folkelig protest mod eliten/establishmentet/medierne/eksperterne; kært barn har mange navne. Det kan være lidt svært at få hold på, hvem disse grupper omfatter. Med et glimt i øjet kaldes de undertiden for de snakkende klasser: de, der har gjort det til en levevej at producere holdninger og meninger. De tilhører den kreds, der sætter tonen i offentligheden og medierne, og de gør også dermed sig selv sårbare.

Politikere er én ting. Deres opgave er at mene noget. Eksperterne er noget andet. De burde mene mindre og nøjes med at levere fakta til den offentlige debat, men fristelsen til at bruge den offentlige platform til også at meddele egne holdninger er blevet for stor. Mange eksperter optræder i dag som forklædte politikere. Man foregiver at øse af egen videnskabelighed, i sagens natur uhildet og apolitisk, men man deltager reelt i den politiske debat. Når der kan tales om det såkaldte postfaktuelle samfund – altså at mange har en tendens til at benægte fakta og skabe deres egne kendsgerninger – er forklaringen også en voksende mistillid til eksperter.

Et velkendt eksempel er professor Marlene Winds følelsesladede opgør med Dansk Folkeparti for nogle år siden. Hun kaldte DF’s krav om grænsekontrol et udtryk for ”den indre svinehund” og blev fanget i den fælde, hvor hun kom i åben debat med en politisk modstander. Det kostede på troværdigheden, men mediernes hukommelse er kort, og tv-tiden skal fyldes, så det er vist glemt igen. Men politiseringen af ekspertrollen som sådan er tydeligere end nogensinde.

Da Folketingets miljøudvalg tidligere på året foranstaltede en høring om ændringer i vandmiljøplanen, kom det så vidt, at de enkelte partier stillede med hver deres eksperter. Enhedslisten stillede med sine; Liberal Alliance med sine. Dermed blev det klart for alle, at forskningen nu i sig selv anses for gennempolitiseret. Man har kun tiltro til de eksperter, man selv har håndplukket. Forskerne kan åbenbart deles op i blå og røde eksperter. Tiltroen til, at der findes en videnskabelighed, der er hævet over politik og alene faktuel, led et afgørende grundskud.

Det kan undre, at de pågældende miljøeksperter overhovedet fandt sig i at blive politisk instrumentaliseret på den måde. At de ikke nægtede at stille op og forklarede det med, at en så åbenlys politisering af deres videnskabelighed ville være ødelæggende for deres ry og rygte. Når det ikke skete, er årsagen vel, at det er eksperterne sådan i al almindelighed, der selv er skyld i, at de kan spændes for en politisk vogn. De har ikke været gode nok til at forsvare den aura af objektivitet og politisk upartiskhed, som skal omgive en videnskabeligt funderet ekspertise, hvis ikke troværdigheden skal gå fløjten. På den måde ligger mange eksperter, som de har redt. De er blevet én – ofte politisk – stemme i debatten, hvor de tidligere fremstod som hævet over det politiske skænderi som dem, der leverede de rå kendsgerninger.

Dertil kommer selvfølgelig, at for mange eksperter har taget for meget fejl gennem årene. Hvem husker ikke vores egen euroafstemning i 2000 og bølgen af dommedagsscenarier ved et nej til euroen? Uafhængige eksperter forekom igen at gå et politisk ærinde, og sådan er den offentlige debat plastret til med eksperter, der er gået helt galt i byen, men uanfægtet er fortsat til næste debat. Det bidrager i sig selv til at underminere ekspertens ekspertise, der i et antiautoritært ”hvad-synes-du-selv”-samfund generelt er under pres.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.