Terror er blevet et vilkår

Så skete det igen. Denne gang i Nice, til en folkefest, og oven i købet en folkefest på den franske nationaldag. En dato, som ikke kun er fransk, men som er skrevet ind i historiebøgerne om den europæiske civilisation, om demokrati og menneskerettigheder.

Angrebet i Nice er fordømt verden over af stats- og regeringschefer, som efterhånden skal lede dybere og dybere i vokabulariet for at finde de rette ord. Den mest anvendte frase om, at vi skal leve som før bliver sværere at udtale. Hyppigheden af angrebene er ikke alene steget. Der er heller ikke tvivl om, at det er selve vores, den vestlige frie livsstil, som er målet.

For Frankrig er tragedien næsten ubærlig. For mindre end en uge siden kunne landet ånde lettet op efter et veloverstået EM i fodbold. Tragedien i Nice viser, at vi ikke kan slappe af. 

Endnu er det ikke fuldt belyst, hvem der stod bag angrebet og hvad motivet måtte være. Men meget tyder på, at vi endnu engang står med en gerningsmand eller -mænd, hvis had til Vesten, den frie livsstil og det samfund, som han  angiveligt selv er vokset op i, er stå stort, at  ingen midler skyes for at hævne sig.

Og endnu engang understreger det, hvilken risiko Europa må leve med, når parallelsamfund med andre normer og forestillinger end demokratiets får mulighed for at brede sig.

Terror er blevet et vilkår i Europa. Svaret skal nu som før være en fast og konsekvent reaktion fra myndighedernes side. For alle os andre gælder det: Vi må stå fast, stå sammen og insistere på, at mørket ikke skal få bugt med os.