Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Udnævnelsen af Boris Johnson viser tre ting

Storbritanniens nye udenrigsminister kan kun overraske positivt.

Man ville gerne have været en flue på væggen i London torsdag, da Boris Johnson mødte op som nyslået udenrigsminister i The Foreign and Commonwealth Office. Ministeriet har til huse i en pompøs bygning fra 1800-tallet, da Storbritannien endnu herskede over verdenshavene, og regnes stadig for en af de fineste arbejdspladser i centraladministrationen. Den yderst veltalende, ofte meget provokerende og ikke altid sandhedssøgende Johnson var vel den sidste, man her – og andetsteds – havde ventet på den post.

Man kan forestille sig adskillige grunde til det overraskende valg. Den nye premierminister Theresa May skulle finde plads til nogle brexit-folk i sit kabinet, og så var det oplagt med Johnson, der som tidligere borgmester har en vis administrativ erfaring. Det hedder sig, at May ikke bryder sig voldsomt om ham – hun gjorde tykt grin med ham for nogle dage siden – og så var det oplagt at give ham et job, hvor man er sikker på, at han er uden for landet det meste af tiden. Det er desuden sjældent, at embedet som udenrigsminister gives alene på grund af fagkundskab – indenrigspolitiske og partitaktiske forhold spiller en rolle i de fleste lande.

Alligevel er det en ekstraordinær risikabel udnævnelse. Storbritanniens fremtid står på spil. Landet er på vej ud af EU, skotterne vil blive, fredsprocessen i Nordirland er truet, og de økonomiske forhold er uoverskuelige. Johnson er kendt som vittig og intelligent, men også temmelig ryggesløs. Som en af lederne af brexit-kampagnen lovede han guld og grønne skove, dagen efter sejren trak han i land og erklærede pludselig, at han alligevel ikke ville være regeringschef.

Han har i tidens løb fornærmet en lang række internationale nøglefigurer. Han har sammenlignet Hillary Clinton, der muligvis bliver USA’s næste præsident, med »en sadistisk sygeplejerske på et sindssygehospital«; den nuværende præsident Barack Obama har han kaldt »halvkenyaner«. Da en tysk satiriker fik vanskeligheder med et obskønt digt om Tyrkiets præsident Erdogan, skrev og offentliggjorde han et, der var værre. Frankrigs udenrigsminister Jean-Marc Ayrault sagde torsdag morgen i en radioudsendelse, at Johnson under brexit-kampagnen havde været fuld af løgn og nu står »med ryggen mod muren«.

Hans udnævnelse viser tre ting. For det første interesserer premierministeren sig ikke synderligt for udenrigspolitik. For det andet er Storbritanniens vægt i verden endnu mindre i dag end før afstemningen. For det tredje får Johnson formentlig ikke meget at gøre med de virkeligt tunge områder – forhandlingerne om brexit er lagt hos en anden minister, og sikkerhedspolitikken varetages overvejende af forsvarsministeren samt formentlig May. Tilbage bliver handel og lande som Papua Ny Guinea, som han også har fornærmet engang. Han er i det mindste en god sælger, det viste han under brexit-kampagnen.

Hvis Theresa May virkelig kerede sig om globale emner, eller hvis Storbritannien stadig spillede en stor rolle i verden, ville hun aldrig have trukket Johnson op af hatten. En udenrigsminister lever af at have adgang til og forståelse hos kolleger ude i verden, når det er nødvendigt. Kan han få den?

Boris Johnson er ikke den første problematiske udenrigsminister i Storbritannien; men hos det seneste tilfælde, George Brown i 1960’erne, var det alkoholen, det var galt med. Med Johnson er det hans lidt for sprudlende væsen, der udløser panderynker. Lad os håbe, at bekymringen er ubegrundet. Det kan næsten kun gå fremad.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.