Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Haarders kanon er rettet mod relativismen

Det danske demokrati og den danske velfærd har stadig en stor styrke, men hvis det også skal gælde i fremtiden, er det vigtigere end nogensinde, at vi i globaliseringens tid insisterer på, at noget er vigtigere end andet.

For nylig kunne man på DR’s ungdommelige popkanal P3 opleve, at lytterne blev opfordret til at skrive ind med deres bud på danske værdier, som de mente burde bevares. Anledningen var Bertel Haarders såkaldte danmarkskanon, som han i disse måneder lancerer over for danskerne med den klare ambition, at det danske folk skal være med til at bestemme, hvilke værdier der skal repræsenteres i kanonen.

Når den på den måde bliver en del af formiddagssendefladen på P3, kan det siges, at første del af Haarders ambition er lykkedes, for han har hele tiden betonet, at debatten om hans kanon er om ikke det vigtigste, så i hvert fald en væsentlig del af den bevidstgørelse, som projektet skal føre til.

I udgangspunktet, da Bertel Haarder her i avisen lancerede projektet i juledagene sidste år, blev det mødt af en del kritik. Relativisterne var straks på banen med ord om, at det var formynderisk og tilbageskuende i en tid, hvor ord som inklusion og integration er buzzwords. Bedre blev det ikke af, at Haarder slog fast, at han gerne så kulturkanonen som en del af den indfødsretsprøve, som flygtninge og indvandrere møder, når de søger om at blive danske, for hvad ligner det egentlig at komme anstigende med særlige danske værdier og hævde, at de har større vægt end andre, når nu tidens løsen er at få det multikulturelle samfund til at gå op i en højere enhed i globaliseringens tid? Her kan ramadan og eidfest være lige så godt som jul og påske.

Haarder har selv betonet, at den kommende danmarkskanon hverken skal være tilbageskuende eller ekskluderende, ligesom den heller ikke skal bruges til at slå andre oven i hovedet med. Men den bør, og det er formentlig også ministerens hensigt, også ses som et værn mod den relativering af alle værdier, hvor alt kan være lige godt og dermed også lige gyldigt, som truer med at blive et grundvilkår i en tid præget af store migrationsbølger og en globaliseret multikultur.

I den forstand er Bertel Haarders kanon lige så meget til de gamle som de nye danskere. For samtidig med at globaliseringens mange effekter truer det særligt danske udefra, har vi i generationer gjort, hvad vi kunne indefra for at udslette ved dels at gøre det mistænkeligt nationalistisk at beskæftige sig med det danske, dels ved med sikker hånd at gennemføre en kultur- og historieløshed i skolesystemet. Det retter Bertel Haarders kulturkanon næppe op på med et snuptag, men det er trods alt bedre at gøre noget end at lade være.

Selv har han nævnt højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, kvindefrigørelsen, tillidskulturen, arbejderbevægelsen og sågar cykelkulturen som værdier, han gerne ser repræsenteret i en kanon. Hvilke der bliver tale om i sidste ende, må tiden vise, men vigtigst af alt er det, at nuværende og kommende generationer får en langt større bevidsthed om, at dette land og dets infrastruktur ikke er kommet ud af intet. Det har en særlig historie, hvor en række institutioner, der kan kaldes særligt danske, og som ofte fremhæves i udlandet, har været med til at trække folk ud i lyset, skabe det særligt danske fællesskab og den særligt danske tillid mellem folk, civilsamfund og stat, som har skabt fredelige overgange i dette samfund i tider, hvor andre lande blev præget af stor uro.

Vi står på skuldrene af hinanden, og hvis ikke vi gjorde det, havde det velfærdssamfund, vi kender, ikke været en realitet. Det danske demokrati og den danske velfærd har stadig en stor styrke, men hvis det også skal gælde i fremtiden, er det vigtigere end nogensinde, at vi i globaliseringens tid insisterer på, at noget er vigtigere end andet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.