Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Historiens mest succesrige fredsbevægelse

På Nato-topmødet i Warszawa skal der sættes pris på, hvad sikkerhed koster i en ny, kaotisk verden.

Meget er på spil, når verdenshistoriens mest succesrige fredsbevægelse, Nato, samles til topmøde i Warszawa fredag og lørdag. Udfordringerne hober sig op på mange forskellige fronter. De senere år repræsenterer en opvågning til en ny, barskere virkelighed, som man troede afblæst med Berlin-murens fald og Sovjetunionens sammenbrud for 25 år siden. Verden af i dag er fyldt med store og mindre trusler mod den frie og åbne verden, som de 28 Nato-lande repræsenterer, og de går ikke væk, blot fordi navnlig den europæiske offentlighed helst vil tale om noget andet.

Tiden er ikke til forhåbninger om fredsdividender og en naiv tro på, at det liberale demokrati én gang for alle har sejret i historiens kappestrid, som mange troede på, da Den Kolde Krig blev afblæst omkring 1990. Tiden er til en realistisk erkendelse af de mange risikoscenarier, som Nato skal indstille sig på. Vigtigst af alt er erkendelsen af, at sikkerhed koster, og at alle skal yde et realistisk bidrag. Nato-pagtens fornemme artikel 5 – én for alle, alle for én – gælder ikke kun i den konkrete, militære virkelighed. Den gælder også, når sikkerheden skal finansieres.

Forholdet til Rusland er det dårligste i et kvart århundrede. Annekteringen af Krim og indblandingen i krigen i det østlige Ukraine er direkte trusler mod Vesten, men dertil kommer russiske provokationer af alle slags, ikke mindst i og over Østersøen, som uendeligt let kan geråde ud af kontrol. Usvækket er erindringen om den russiske ambassadør i Danmark, der forrige år åbnede for muligheden af atomangreb mod danske skibe, ligesom det russiske pres mod de baltiske lande konstant øges.

Nato reagerer defensivt på alle disse udfordringer. Rusland opruster ved Kaliningrad-enklaven og lægger ikke skjul på en generel, militær opbygning i det vestlige Rusland. Nato har valgt at reagere klogt afventende, men samtidig markere, at man ikke lader den russiske mobilisering gå upåagtet hen. Det er i det lys, man skal se de forskellige initiativer i de baltiske lande og på Nato’s østgrænse, ikke mindst i Polen. Der er tale om defensive reaktioner. Det er Ruslands optrapning, der udløser et – moderat, men registrérbart – svar.

Som om Ruslands nyfundne stormagtsambitioner ikke var nok, er verden som sådan ramt af historiske opbrud: Islamisk Stats hærgen, krige og borgerkrige i det umiddelbare nærområde samt et Nordafrika med klare opløsningstendenser, grum terror, masseindvandring til Europa fra fjerne egne og kulturer, som i sig selv virker destabiliserende. Senest har briternes beslutning om en brexit føjet en ny usikkerhed til: Hvis brexit følges af fornyet økonomisk krise i Europa, bliver det endnu sværere for Nato-landene at indfri løfterne om at øge forsvarsudgifterne.

Dét er Natos akilleshæl. I dag tegner USA sig for 70 pct. af Natos samlede forsvarsudgifter. På forrige topmøde blev det besluttet at løfte niveauet til 2 pct. af landenes bnp inden 2024, men det kniber mange steder, også i Danmark. Vi gemmer os bag beslutningen om at købe nye kampfly og vore militære bidrag i Irak og Afghanistan, men det er ikke nok. Medlemskab af Nato er et spørgsmål om solidaritet. Danmark er blandt de lande, der kører mest på frihjul – og dét på et tidspunkt, hvor erindringen om de usolidariske Nato-fodnoter i 1980’erne ellers så småt var på retur.

Sikkerhed koster. Det er alle nødt til at erkende. Danmark har i de seneste 15 år bidraget fornemt til den fælles sikkerhed ude i verden, men vi kan ikke i det lange løb trykke os.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.