Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Løkke må og skal stå fast på skattelettelser

Hvad får dog både røde og blå regeringer til at tro, at en lille, åben økonomi som den danske kan tillade sig verdens hårdeste skattetryk?

Skattelettelser tegner til at blive det centrale omdrejningspunkt for en heftig politisk efterårssæson. Der er masser af andre vigtige emner, der skal finde en afklaring – ikke mindst et nyt ejendomsvurderingssystem – men regeringens klare løfte om skattelettelser på den ene eller anden måde er af en slags, som statsminister Lars Løkke Rasmussen personligt vil blive holdt meget nøje op på.

Der tales om skattelettelser, som helt mærkværdigt ligefrem har fået en negativ klang i dele af det politiske landskab, men reelt er det jo verdens højeste skattetryk (lidt på skift med Sverige), som er til debat. Forleden kunne denne avis afsløre, at danskerne i dag betaler nøjagtig det samme i skat, som de gjorde for 15 år siden, selv om skiftende regeringer under statsministrene Fogh Rasmussen, Thorning-Schmidt og Løkke Rasmussen mindst fire gange ved dramatisk koreograferede forlig har vedtaget at sænke skatten mere eller mindre mærkbart: I 2003, 2007, 2009 og 2012.

Men ak, resultatet har været til at overse. Mens skatten blev sat ned ét sted, blev den bare sat op et andet. Den slags manøvrer kan der bruges uendeligt megen energi på på Christiansborg, men for borgerne er forskellen lig nul. Mange vil nok i sådanne nulsumsspil ane konturerne til en forklaring på en voksende politikerlede. Viel Geschrei und wenig Wolle, som Holberg ville have sagt. Men så gik tiden da med det – som om det var tid, vi havde.

Sandheden er den stik modsatte: At det haster med skattereformer, og at politikerne har sat sig selv helt unødigt under pres. Globaliseringen ruller derude. Det betyder ikke alene, at gode kræfter selvfølgelig rejser derhen for at arbejde, hvor det bedst kan betale sig. Globaliseringen indebærer også, at en historisk migration er sat i gang fra især Afrika og Mellemøsten med kurs mod Europa. Den kommer til at koste dyrt. Finansminister Claus Hjort Frederiksen satte i foråret tal på – ca. 6 mia. kr. ekstra frem mod 2020. De penge skal findes; ved offentlige besparelser og øget produktivitet.

Sidstnævnte drives ikke mindst af folks lyst til at arbejde mere – og overhovedet påtage sig et arbejde. For nylig blev det dokumenteret, at den så forkætrede starthjælp tilbage i 00’erne havde den tilsigtede virkning: Mennesker på overførselsindkomst fandt øget motivation til at skaffe sig et job. Det samme har vist sig med starthjælpens moderne aflægger, integrationsydelsen. Incitamentet til at tage et arbejde vokser, når der er udsigt til, at den offentlige overførselsindkomst reduceres. Det kan være politisk vældigt kontroversielt, men det ændrer ikke den grundlæggende kendsgerning: Udsigten til flere penge mellem egne hænder får folk til at gøre en ekstra indsats, hvad enten det handler om at arbejde mere eller simpelt hen at få sig et arbejde.

Derfor er det også helt nødvendigt, at skattetrykket reduceres. Det kan gøres på forskellige måder, og der er allerede flere modeller på bordet. Forleden luftede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, her i avisen vilje til at tale skattelettelser, hvis de kunne kombineres med besparelser på udlændingeområdet. Her er da ét bud på en vej gennem efterårets jungle, som regeringen kunne kigge på.

At det betyder så lidt, om regeringen er blå eller rød, når det gælder noget så fundamentalt som, hvor meget staten beslaglægger af borgernes ejendom, er i sig selv tankevækkende. Man kunne kalde det ophævelsen af det politiske. Det vil være en af regeringens blivende fortjenester, hvis det denne gang lykkes at gøre op med en så udemokratisk kutyme.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.