Annonce

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Hvorfor har alle så travlt med at forklare, at briterne ikke mente deres brexit alvorligt?

Selv yngste nyhedsoplæser i Danmarks Radio er åbentbart blevet instrueret i, at briterne allerede har fortrudt. Hvorfor er det så vigtigt at delegitimere brexit’en?

Det kniber ikke så lidt med respekten for briternes pænt klare beslutning om at melde sig ud af EU. De er blevet vildført af kyniske demagoger. Mon ikke de snart får sig en ny afstemning? Havde de overset, at pundet kom under pres? Og er det ikke de gamle, der nægter de unge en strålende fremtid i den fælles union?

Relativeringerne er i fuld gang. Selv yngste nyhedsoplæser i Danmarks Rad io er åbenbart blevet instrueret i vinklingen om, at briterne har stemt med hovedet under armen og allerede har fortrudt. Det er alt sammen ærligt talt ikke videre klædeligt. Tiltroen til den almindelige vælger er i hvert fald til at overskue. Den mulighed overses, at det jo faktisk kan være, at flertallet mener, som det har stemt. Gys!

Tør man minde om den danske genafstemning i 1993 efter det klare nej til Maastricht-traktaten året før? Mange – også ja-sigere – fandt det lidt mærkeligt, at det overhovedet kom til en ny folkeafstemning (nu med de fire nationale forbehold) så kort efter, at befolkningen så klart havde sagt sin mening. En ofte hørt kritik var: »Man bliver åbenbart ved med at stemme, indtil det rigtige resultat foreligger«.

Et forsigtigt tip vil være, at mange af dem, der dengang var kritiske over for en gentagelse af folkeafstemningen, i dag er blandt dem, der bidrager mest til at delegitimere den britiske exit. Det siger i sig selv meget om, hvordan de traditionelle EU-fronter er vendt på hovedet i de seneste 25 år.

Briterne har talt, og resultatet bør respekteres. Det nytter ikke at dæmonisere brexit-flertallet med sprogets værste gloser, fordi man begræder afgørelsen. Den mest underlødige kritik er den om, at de ældre har stemt Storbritannien ud på bekostning af de unge, der ønskede at blive. Tæller ældres stemme mindre end unges? Mener man virkelig det, og hvor ender argumentet i givet fald? Nu har vi lige jublet over 100-året for kvinders stemmeret – én mand/kvinde, én stemme – og så skal princippet alligevel underløbes. Kan fattige mennesker stemme med om skattelettelser? Kan sønderjyder stemme med om vindmøller i Nordjylland? Argumentationen vidner om en ret tynd fernis på demokratiforståelsen. Det afgørende er åbenbart ikke den demokratiske proces, så meget som at det rigtige resultat kommer i hus.

Desuden: Hvis det er rigtigt, at det er de gamle, der har holdt de unge nede og ude, så er det interessant af en helt anden grund. Så er det jo de go’e, gamle, uopslidelige 68’ere, der igen-igen meler deres egen kage på bekostning af efterfølgende generationer. Græshoppegenerationen slår til igen. Den har som bekendt nok i sine egne pensionsordninger. Dens klassiske, antiautoritære tilgang får dem til at blæse eksperter, økonomer og politikere en hatfuld. De vil først og sidst realisere sig selv, og dét foregår ikke inden for elitens kedelige rammer. Brexit som 68’ernes sidste hævn?

Det kan være rigtigt nok, at de, der stemte for en brexit, stemte mere med maven end med hjernen. Et godt gæt er nok, at det ikke mindst er indvandringen og den voldsomme ændring af det britiske samfund, som den har afstedkommet efter 1945, som brexit-flertallet benyttede lejligheden til at protestere imod. Men det er en ubekvem forklaring på parnasset. Så er det meget lettere at spille forarget over, at de gamle spærrer for de unge, og at briterne er blevet forført.

Det gælder nu om at få det bedste ud af situationen. Briterne har stemt sig ud, men er stadig en uadskillelig og umistelig del af Europa (men ikke EU). Der skal findes løsninger, som tjener alle parter bedst. Dét vil være ægte europæisk.

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Leder lige nu

JP mener: Er det en fornøjelse at være passager hos SAS?

Nej, det er det ikke, fremgår det af en international sammenligning. Hvorfor ikke lære af ”Far til fire”?
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her