Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

EU må øve selvkritik

EU må genopfinde fortællingen om sig selv. Det handler ikke mindst om at anerkende, at danskere faktisk godt kan lide at være danskere; tyskere tyskere osv.

EU uden Storbritannien bliver meget anderledes. Det er ikke gjort med, at 28 bliver til 27, og at der bliver én kritisk røst færre. Storbritannien har ofte udgjort et sundt korrektiv til den fremherskende holdning blandt de øvrige, store EU-lande; undertiden ligefrem en slags fornuftens stemme. London har udfordret mange af de automatismer, der ligger i EU-systemet, og selv om Storbritannien tilbage fra Thatcher-tiden ofte har sat britiske interesser over de fælles europæiske, så har det ofte flyttet debatten og påvirket beslutningerne.

Nu forlader Storbritannien fællesskabet, og andre, ikke mindst øst- og centraleuropæiske medlemslande, står klar til at give stemme til en mere realistisk tilgang til EU-samarbejdet, som undertiden kan være gold, men som også har potentialet til efter brexit at få EU bragt flot igen.

Nu, da krudtrøgen har lagt sig efter brexit-afstemningen, virker det heldigvis også, som om de fleste erkender behovet for at genopdage fortællingen om EU. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde det fint på den måde, at EU skal tage sig af de store ting, og nationalstaterne af de små. Hovedparten af reaktionerne fra Bruxelles og de enkelte EU-hovedstæder har været skåret over samme læst. Det, der ikke må ske, er, at alting bare kører videre, mens EU-apparatet satser på, at brexit går i glemmebogen. Det gør den ikke. Den vil være en definerende begivenhed i EU’s historie i mange år frem.

EU skal rykke tættere på borgerne, hedder det som med én stemme i de fleste brexit-reaktioner. Deri må formodes også at ligge en accept af, at danskere faktisk godt kan lide at være danskere, tyskere tyskere osv. Borgerne sætter ikke nødvendigvis EU over nationalstaten, som Bruxelles-eliten med betydelig arrogance har bildt sig selv ind. EU’s ulideligt løftede pegefingre og tiltagende moralisering over for afvigende holdninger, f.eks. på udlændingeområdet, er en vigtig forklaring på, at EU har mistet meget af sin folkelige opbakning, og også dét kommer EU til at ændre på.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, affærdigede i gårsdagens avis det meste af kritikken med en formulering om, at EU er, hvad vi gør det til, men den holder ikke en meter uden for Berlaymont-bygningens tykke mure. EU er netop ikke, hvad vi – de europæiske borgere – gør det til, fordi fundamentet stadig mangler demokratisk legitimitet. Alle ved, hvor svært det vil være med nye traktater, folkeafstemninger og ratificeringer i alle EU-lande grundlæggende at korrigere systemet. Det er blændværk at påstå, at vi, borgerne, bare kan gå i gang med strukturelle reformer.

Der har været mange forklaringer på den britiske exit, men den ene, samlende, er der ingen tvivl om: tilstrømningen af mennesker til Europa fra fjerne egne og kulturer. Det er også her, at EU’s svigt er mest eklatant. Ikke alene har man aldeles negligeret forsvaret af de ydre grænser. Man har også moralsk udskammet de almindelige europæere, der ikke er indforstået med de voldsomme forandringer, som indvandringen medfører. EU’s fremtid afhænger derfor ikke mindst af, om man får styr på indvandringen, simpelthen.

Storbritannien kommer til at mangle i EU som balance i forhold til de store kontinentale magter. Tyskland får en endnu mere dominerende position, og ingen er så skræmt ved denne udsigt som Berlin. Af samme grund er kansler Merkel helt klar til et meget langstrakt forhandlingsforløb med London og til at finde mindelige løsninger. Tyskland skal nu balancere endnu mere mellem at være en økonomisk kæmpe og sin iboende lyst til at agere som en politisk dværg.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.