Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Hurtig EU-afklaring, tak

Alle bør besinde sig og arbejde på at nå en aftale så hurtigt som muligt.

Erhvervslivet er umiddelbart den største taber oven på den britiske folkeafstemning i torsdags.

Usikkerhed og risici er eksistensvilkår for virksomheder i en fri markedsøkonomi, men – med finansielle spekulanter som en mulig undtagelse – ligger det også dybt i enhver ansvarlig ledelse at søge at minimere netop usikkerhed og risici for at kunne koncentrere sig om virksomhedens langsigtede vækst. Derfor har formentlig ingen så stor interesse i en hurtig afklaring som erhvervslivet i bredeste forstand, og i denne sag er tålmodighed bestemt ikke en dyd.

Dansk erhvervsliv har på grund af den store samhandel med Storbritannien allerede mærket konsekvenserne af briternes beslutning om at ville forlade EU.

Pundet er faldet som reaktion, og det svækker danske eksportvirksomheders konkurrenceevne på det britiske marked.

Da folkeafstemningen har været kendt længe og med den risikoen for det udfald, der nu er blevet resultatet, har eksportvirksomhederne kunnet kurssikre sig mod eventuelle risici, men dels er dette omkostningskrævende, dels har mange måske lænet sig tilbage i tillid til meningsmålingernes forudsigelse af et flertal for fortsat EU-medlemskab.

De seneste 12 måneder er pundet faldet 15 pct. i værdi over for danske kroner, hvilket i sig selv er en alvorlig udfordring, og da økonomer og analytikere forventer yderligere kursfald på op mod 8-9 pct. som følge af den langvarige usikkerhed, kan de britiske vælgeres beslutning vise sig at blive meget kostbar for dansk erhvervsliv.

Mange af de vælgere, der endte med at stemme Storbritannien ud af EU, gjorde det ifølge de seneste data på grund af ”indvandring”, hvilket dækker over alt fra reelle flygtninge over bekvemmelighedsflygtninge til statsborgere fra andre EU-lande, der er kommet til Storbritannien på basis af arbejdskraftens fri bevægelighed.

EU-modstandere og -skeptikere i andre EU-lande, heriblandt Danmark, har grebet stafetten, hvilket potentielt vil kunne føre til indskrænkninger, der vil kunne ramme dansk erhvervslivs mulighed for at tiltrække borgere fra andre EU-lande med de rette kvalifikationer.

Den synonyme brug af ordene ”migranter”, ”immigranter” og ”indvandrere” – og dermed bevidst ikke at ville skelne mellem de forskellige grupper – bidrager til at svække en central del af fundamentet under det europæiske samarbejde og det indre marked, hvor uperfekte begge end måtte være.

Lige så vel som danskere og briter i stor stil har søgt og søger beskæftigelse i udlandet, bør det være en selvfølge, at EU-borgere kan søge beskæftigelse på tværs af grænserne, men selvsagt ikke skal have fri adgang til at krydse dem for straks at kunne oppebære sociale ydelser.

Siden finanskrisen i 2008 og den verdensøkonomiske recession i 2009 har erhvervslivets investeringer ladet meget tilbage at ønske, hvilket i mange EU-lande afspejler sig i en fortsat høj arbejdsløshed og en ungdomsarbejdsløshed af et helt uacceptabelt omfang.

Investeringstempoet vil blive endnu mere trægt på grund af ikke blot den usikkerhed, som den britiske folkeafstemning har skabt, men da især udsigten til årelange forhandlinger om vilkårene for Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU og måske endda en ny folkeafstemning, hvor de britiske vælgere skal tage stilling til en aftale med EU.

Perspektiverne er destruktive, og derfor bør alle besinde sig og arbejde på at nå en aftale så hurtigt som muligt.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.