Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Et tragisk europæisk sporskifte

Ved tidligere afstemninger har der været en tendens til at lukke øjnene og køre videre ad samme spor. Det går ikke denne gang.

Det er tragisk, at briterne forlader EU. Storbritannien hører grundlæggende til i Europa, og desuden var det faktisk lykkedes for den britiske regering at forhandle en aftale på plads, som kunne bane vejen for nødvendige reformer af EU.

EU’s regeringsledere skal nu sunde sig over brexit-resultatet, som trods alt var overraskende; ja, chokerende. Mange har spået, at resten af Europa nu vil rykke ekstra sammen, men det er uforbederlig ønsketænkning i den elite, som hele tiden ønsker at drive en dybere integration i EU frem.

Resultatet i Storbritannien bør blive signalet til, at de resterende lande indleder en reformproces i EU, så andre ikke risikerer at ende i en britisk situation. Dybest set kan det nemlig ikke overraske, at europæerne står af. Første varsel kom efter Maastricht-trakataten i 1992. Danmark stemte nej, i Frankrig blev det et knebent ja. Ved de folkeafstemninger, som fandt sted efter forfatningstraktaten i 2005, blev det et nej tak både i Holland og Frankrig. Fællestrækket for begge traktater var, at der i dem blev foretaget markante skridt mod en stadigt tættere union. Maastricht-traktaten banede vejen for bl.a. den fælles valuta. Forfatningstraktaten var, som navnet antyder, forløberen til en egentlig forfatning for EU. Med hvert skridt voksede den folkelige EU-skepsis.

Siden dannelsen af EU og især efter udvidelsen i 1973 med Storbritannien, Danmark og Irland har to skoler kæmpet med hinanden om retningen: funktionalister over for føderalister. Dem, der ville det praktiske samarbejde, over for dem, der ville det dybe, integrerede samarbejde. Resultatet er på flere områder blevet en hybrid, som hverken er det ene eller det andet. Så længe den fungerede, var der få europæiske borgere, som skænkede EU en tanke. EU leverede det, som de forventede: øget velstand. I det billede hører Danmark til undtagelsen med sine lidenskabelige EU-debatter. I de øvrige EU-lande var EU sjældent noget, som man talte om.

Det forhold ændrede sig markant med først finanskrisen og siden flygtningekrisen. Begge kriser har afdækket EU’s svagheder. Det var under finanskrisen, at det for alvor gik op for europæerne, hvor stærkt forbundne de var med hinanden. At det ikke var ligegyldigt for en tysker, hvilke politikere grækerne valgte. Men især flygtningekrisen og den indvandring, som Europa oplever, har fået borgerne til at prioritere anderledes. Indvandring er Europas største udfordring, men EU’s svar har først og fremmest været ulideligt løftede pegefingre og verdensfjern moralisering over for borgerne.

Endnu mangler EU-kritikerne dog at formulere et alternativ. Ikke mindst på den baggrund bliver det interessant at følge den britiske proces. David Cameron har kastet håndklædet i ringen. Nu ligger bolden på “Leave”-sidens banehalvdel. Hvad vil den? Ingen forestiller sig vel for alvor, at Storbritannien kan agere som uafhængigt flydende ø uden forbindelser til kontinentet. Det er ofte sagt, at hvis EU ikke fandtes, måtte den opfindes. Hvis man et øjeblik hæver sig over valgkampen og det britiske resultat, så fremstår EU som den konstruktion, der ikke alene har været med til at sikre fred, frihed og samarbejde i over 60 år. Den tætte integration har også været med til at løfte Europa økonomisk.

Briterne står over for en stor udfordring, når de i de kommende år skal forhandle med EU. Men Europa står også over for en stor udfordring med at reformere konstruktionen på en måde, så borgerne kan følge med. Ved tidligere afstemninger har der været en tendens til at lukke øjnene og køre videre i samme spor. Det går ikke denne gang.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.