Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Den britiske afstemning må gerne blive en øjenåbner

EU’s krise står også som et enormt symbol på den tillidskrise mellem folk og elite, som i disse år går igen i hele den vestlige verden.

Håbet er, at den britiske befolkning i dag vælger at blive i Den Europæiske Union, fordi et nej vil være til stor skade for ikke alene den britiske og europæiske økonomi, men også for den europæiske fællesskabstanke, som har præget kontinentets og de britiske øers udvikling de seneste 45 år.

For 11 år siden, da EU var kastet ud i en af de på det tidspunkt dybeste kriser efter det hollandske og franske nej til EU-forfatningen, kaldte de britiske medier EU for »verdens mest dysfunktionelle familie«, og institutionen blev beskrevet som et babelstårn, der på det tidspunkt talte 25 forskellige sprog. Noget har der altid været om snakken, for EU er langt fra en perfekt konstruktion. På den anden side kan det slås fast, at Europa i EU’s æra har oplevet en historisk fred, fremgang og fordragelighed, som Kul- og Stålunionen, EF og EU har haft afgørende indflydelse på.

Alligevel er det med bævende hånd, når man skriver, at håbet må være et britisk ja til fortsat medlemskab, for alle ved, at de fleste afstemninger om EU altid er yderst labile og med sikkerhed kommer til at handle om meget andet end det konkrete. Talrige er eksemplerne på europæiske toppolitikere, der har stået lamslået af forundring tilbage, når folket endnu en gang har reageret modsat forventning.

Herhjemme husker man den første afstemning om Maastricht-traktaten, som kastede EU ud i endnu en krise, der endte med, at Danmark et år senere haltende tilsluttede sig med de fire forbehold, og afstemningen i 2000 om dansk tilslutning til eurosamarbejdet, der som bekendt førte til et nej. Hver gang har den politiske elite stået tilbage fuld af undren over en befolkning, der ikke gjorde, som man forventede, men uden nødvendigvis at lære noget af det.

Når det har kunnet ske, er en af årsagerne, at den politiske elite i EU opererer på rationelle, strategiske niveauer, hvor argumenterne hviler på økonomisk rationale og geopolitiske strategier. Derimod er store dele af de europæiske befolkningsgrupper, der lever langt fra de bonede beslutningsgange i EU, mere optaget af, om EU gør noget godt for dem, og her kommer irrationelle følelser og nationalfølelser som regel i spil, især når det handler om at ratificere abstrakte aftaler, som er vedtaget af sluttede grupper i lufttætte rum langt fra menneskers hverdag og indflydelse.

Men EU’s krise står også som et enormt symbol på den tillidskrise mellem folk og elite, som i disse år går igen i hele den vestlige verden, og ikke uden grund. En svækkelse af nationalstaterne, et reelt demokratisk underskud i EU og en lige så reel oplevelse af, at EU i dag savner statsmandsformat til at løse udfordringerne i forbindelse med finanskrise og flygtningesituationen, har kun forværret forholdet til Bruxelles. Man oplever et handlingslammet EU, og i den situation er det fristende at støtte den enhed, nationalstaten, som man kender og håber kan løse de grundlæggende problemer.

Et forhåbentligt britisk ja må derfor ikke medføre, at man i EU falder tilbage til business as usual, men at man ser EU’s dybe legitimeringskrise i øjnene. EU og Europa er også en idé, der rækker langt videre end økonomisk samarbejde og åbne grænser, og som er baseret på et kulturelt og historisk værdifællesskab. Tiden er inde til, at det ses i øjnene, at EU må reformeres, hvis det fællesskab ikke skal gå yderligere op i sømmene, og drømmen om et demokratisk og åbent EU, der støtter op om nationerne, skal ende på historiens losseplads som en illusion. Den britiske afstemning må gerne blive sådan en øjenåbner.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.